Sydlige gang og kammer - set fra SØ
.
OS set fra Ø
.
OS set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
262918
Sted- og lokalitetsnummer
010412-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Højsagn, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 20/2 1935 (Naturfredning) Langdysse, orienteret i N-S, ca. 16,5 m lang, 12,5 m bred, 2 m høj, indesluttende 2 jættestuer, hvoraf den nordlige er rektanlær, i N-S, med gang på østsiden; denne Jættestue, der måler 3,3 x 1,8 m, med en ganglængde på 4,85 m og en gangbredde på 0,4-0,5 m, har ingen dæksten. Af den sydlige jættestue ses 4-5 store sten over kammeret samt gangen mod øst, der er gravet fri; den måler 5,15 x 0,4-0,5 m og har bevaret de 2 inderste dæksten. Dyssen der kaldes "Djævlehøj", er græsklædt i ager. NMI: Det sydlige kammer bør udgraves og hele mindesmærket restaureres

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Gaardeier Jens Andersen's Lod, efter Udstykningskortet af 1859: Matrno. 2a, ligger paa Markens høieste Punkt: "Djævlehøi", en paa alle Sider ved Gravning og Pløining stærkt medtagen Gravhøi, hvis oprindelige Omfang ikke kan opgives. To Dækstene vidnede om, at der i Høien maatte være et Gravkammer, hvorfor jeg [V.Boye] foretog en Nedgravning. Det viste sig, at Kamret var styrtet sammen saa, at jeg efter en halv dags Gravning stansede med Arbeidet. Kamret har Retningen Nord-Nordøst til Syd-Sydvest og har været dækket med 3 store Overliggere, af hvilke den nordligste er bortvæltet. Den mellemste Dæksteen er 7 1/4 Fod lang og 5 5/12 Fod bred, den sydligste 7 5/12 Fod lang og 5 1/6 Fod bred. I Nord er der to Bærestene med Flisepakning mellem dem, i det nordvestlige Hjørne er der ingen Bæresteen men flere Stene, lagte ovenpaa hinanden. I den nordlige Ende er Kamret 4 2/3 Fod bredt og 3 5/12 Fod høit. Kamrets Længde, udgjør indvendig 14 1/2 Fod. Sidestenene under den midterste og sydlige Dæksteen ere styrtede sammen. Kamrets Fyld i den nordlige Deel bestod af større og mindre Haandstene, der laae tæt sammen. Paa Bunden var der feed Jord og Spor af Oldsag-Lag. Ved Høitiderne skal Høien have staaet "paa fire Guldstøtter". Bevoksning: 1989: Græs
1884
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Opmaaling og Beskrivelse med Skitse af J.Raklev, 1933).
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, orienteret i N-S, ca. 16,5 m l., 12,5 m bred, 2 m høj, indesluttende 2 Jættestuer, hvoraf den nordlige er rektangulær, i N-S, med Gang paa Østsiden, denne Jættestue, der maaler 3,3 x 1,8 m, med en Gangbredde paa 0,4-0,5 m, har ingen Dæksten. Af den sydlige Jættestue ses 4-5 store Sten over Kammeret samt Gangen mod Ø, der er gravet fri, den maaler 5,15 x 0,4-0,5 m og har bevaret de 2 inderste Dæksten. Dyssen, der kaldes "Djævlehøj", er græsklædt i Ager. NB, Det sydlige Kammer bør udgraves og hele Mindesmærket restaureres.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Djævlehøj". Langhøj med to jættestuekamre. Langhøj, ca. 2 m høj, 25 m (n-s) x 17 m (ø-v). Meget udflydende sider. I højen findes 2 jættestuekamre, orienteret N-S og med gang mod øst. Det nordlige kammer måler indvendigt 3,25 m(n-s) x 1,6 m (ø-v). Det er sat af 3 sten i vestenden, 1 endesten mod nord, 2 sten i østsiden nord for gangen, 2 sten i østsiden syd for gangen og 2 endesten i den sydlige side. Gangen mod øst måler knap 5 m og er sat af 5 sten i hver side.Gangens indvendige bredde er i den vestlige ende 0,5 m og 0,35 m i den østlige. Der kan ikke iagttages tørmur eller lign. i kammerets sider. På lidt længere sigt vil jættestuen skride sammen p.gr.a. dyrehuller og jordstykket udefra. Det sydlige kammer er jordfyldt, dog er den yderste del af gangen mod øst gravet fri. Af kammeret ses 2 store dæksten, 1 bortsprængt stykke til den ene af de 2 overliggere foruden to andre mindre sten. Gangen måler ca.4,9 m og er 0,4-0,5 m bred. Den vestlige del op mod kammeret er dækket af 2 sten. Herefter består gangen af 4 synlige sten i nordsiden og 4 synlige sten i sydsiden. Højen og jættestuegangene er bevokset med højt græs. Beliggende frit i ager på naturlig højning. Mod nord er der mindre end 100 m til bygninger, heriblandt en maskinhal opført indenfor de sidste 15 år - er der en disp. § 53 sag på den ? ** Seværdighedsforklaring ** Udflydende høj med noget ødelagte jættestuekamre. Bevoksning: 1989: Græs
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiDobbelt jættestue i dårlig bevaringsstand

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links