9207 randstene i V. Set fra NV.
.
9194 oversigt. Set fra NNV.
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
462449
Sted- og lokalitetsnummer
070606-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 16/4 1919, F.C.O. Raben-Levetzau Afmærkn.: MS 1933, Rosenberg Langdysse, "Kæmpegården", 76 x 9 m i N, 12 m i S. 24 m fra nordenden en del af en større sten; 24 m fra sydenden et par sten. Randsten: V 55, N 3, Ø 42, S 2. Træer og krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1845
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(18). Paa Egholm en Stendysse ca. 105 Al. lang og 9-16 Al. bredtæt ved Strandkanten. den er helt kringsat med Sten og langs ad Midten flere Stene hvorunder formentlig et Gravkammer.
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed Stranden en Langdysse, i hvis sydvestlige Ende en af Stenene for 7 aar siden [1872] er sprængt af Eieren af Aalholm (Plan af J.M.P.). den kaldes Kæmpegaarden (nu Dronning Margrethes Høi) og er fredet i 1809-10 (antikv.Annaler 1,364).
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen "Kæmpegården", 76 x 9 m i nord, 12 m i syd. 24 m fra nordenden en del af en større sten, 24 m fra sydenden et par sten. Randsten: vest 55, nord 3, øst 42, syd 2. Træer og krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse (Kæmpegården). Beskrivelse: Længde ca 75 m. Bredde variende. synes at snævre ind mod syd (her ned til 5 m). Op til 8-9 m i bredde. Vel ca. 3/4 - 1 m høj i nord. Ender i ingenting mod syd. Anlægget er N-S vendt. Imponerende store randsten i nordende. Iflg. fredningsliste - ikke helt gal. nord: 3 vest: 55 øst: 42 syd: 2 (7/2-77 sten mangler i sydende) hvor de pga. lidenhed var lette at flytte. Kammer: ikke egentligt kammer er synligt. Der ligger kun et par løse sten på langhøjen. Iflg. fredningsliste: 24 m fra nordende 1 større løs sten og flere løse i tilsv. afstand fra syd (svært at angive afstand fra syd, da anlæggets sydgrænse ikke lader sig fastsætte - så diffus er den). Beskadigelser/tilstand: Der pløjes tæt på anlægget mod N, Ø og V. Tæt kratbevoksning derpå. Beliggenhed: på åben mark på endnu højt terræn, men skrånende ned mod kysten. Spidsen af anlægget går faktisk helt ned til kyst og sivbevoksning ved kyst. Mål: 1x75x9 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et af landsdelens ældste fredede oldtidsminder. Egnstypisk. Lidt kratrydning kunne gøre anlægget 3-*. Isoleret fra alfarvej. Vigtig for problemet: kystlinjens position i oldtid.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten i nordende.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links