langhøj set fra syd
.
langhøjen set fra vest
.
sydlige spids af højen set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42122
Sted- og lokalitetsnummer
230101-47
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: grundbog Stolbro, (bd.I, bl.14, krtbl.Stolbro 2, prcl.24, art.Dyndved 7) Langdysse, 2 x 28 x 38 m (ØNØ-VSV). Midt i højen findes en til bunden gående udgravning foretaget fra sydsiden på tværs af dyssens længderetning 6 m lang og 3,50 m bred; i dette hul en enkelt større sten. Tæt NØ for højens NØ-hjørne lig- ger 2 stenblokke, langs nordsiden 7 randsten, langs sydsiden 3 randsten. Ved SV-fod en stor stenblok. Bevokset med træer, i skov.

Undersøgelseshistorie

1864
Privat udgravning - Museet på Sønderborg SlotIflg. Raben har danske officerer gravet i højen i 1864.
1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille Langdysse med Længderetning ØNØ-VSV. Meget stærkt ødelagt og nu delvis skjult i tæt Kratskov. Længde 24 m, Bredde over Midten ca. 10 m, Jordhøjens Højde omkring 1,50 m. Nøjagtigt i Midten en til Bunden gaaende Udgravning, foretaget fra Sydsiden paa tværs af Dyssens Længderetning, 6 m lang og indtil 3,50 m bred. Af det Kammer, som aabenbart har været her, ligger kun et Stykke af en enkelt, større Sten nu i Hullet. - Dyssens Randsten er for Størstedelen fjernede. Der ses endnu - de fleste væltede og alle mere eller mindre dækkede af Jord og Grønsvær i ved nordvestre Hjørne 2, langs nordre Side 5, ved søndre Side 2 og ved vestre Ende 1. Denne sidste, der ligger ned, er en anselig Sten, 1,40 m høj og 1,20 m br. De andre er alle mindre. - Dyssen er anlagt paa en naturlig lille Højning i Skov.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2 x 18 x 38 m, øst-nordøst - vestsydvest. Midt i højen findes en til bunden gående udgravning foretaget fra sydsiden på tværs af dyssens længderetning 6 m lang og 3,5 m bred, i dette hul en enkelt større sten. Tæt nordøst for højens nordøst-hjørne ligger 2 stenblokke, langs nordsiden 7 randsten. Ved sydvestfod en stor stenblok. Bevokset med træer i skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse - (rød) - 31 m lang, 15 m bred, ca. 2 m høj. Retning sydøst-nordvest. Enkelte randsten bevaret. Ødelagt kammer i midten. Danske officerer har gravet i 1864, s. bilag.
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStort rævehul i SV går ind til og imellem randsten. Ellers ingen bemærkninger. Beskadigelser: Ujævnheder i overfladen, hul i top. Bevoksning: Træer. Omgivelser: Skov. Foto: S/H og F 06.30 fra V, 06.31 fra SØ.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links