8561 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332419
Sted- og lokalitetsnummer
030317-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 25 x 8 m, 1 m høj. Af kamret kun een sten tilbage. Randsten: S 13, Ø 5, N 16.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med borttaget Kammer. Stenkredsen har Længderetning Ø-V, 78' lang, 25' bred ved Vestenden, 35' ved Østenden. Næsten alle Stene væltede og nedsunkne i Jorden. Ialt 36 Sten, deraf 7 mød Ø, 11 mod S, 5 mod V og 13 mod N. Stenene ved Østenden ere større end de andre, særlig den midterste, der er c. 6' lang, 4' bred. Indenfor Randstenene en Jordhøj, c. 4' høj. I østlig Halvdel findes en Sænkning, hvor Kammeret formentlig har været, paa Siden af denne ligger en stor Sten, 20' fra østlige Randsten, den er 8' lang, 3 1/2' bred, har maaske været Overligger. I en Bue fra denne, op mod de sydlige Randsten, ligge 5 mindre Stene (2-3' brede), der enten ere indvæltede Randsten eller have hørt til Kammeret. - Midt paa Højen Generalstabsmærke (Træpæl). Bevoksning: 1983: Løvkrat
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 x 8 m, 1 m høj. Af Kamret kun een Sten tilbage. Randsten: S. 13, Ø. 5, N. 16.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse, mål ca 1x25x8 m i Ø-V'lig retning. Højen var tæt tilgroet, iagttagelse vanskelig, stor pløjeafstand, ser ud til at være intakt. Randsten: Ø 5, N 16, S 13, V (ingen synlige), flere væltede. Omtrent i midten af højen er en ældre fordybning, mål ca 2x2x0,5 m dyb, noget uregelmæssig form. Der ses heri en dæksten?, der rager ca 0,9 m op. Lidt N. herfor mulig bæresten (eller randsten) i sekundær placering. Der er trukket højspændingslinie lidt N for dyssen, afstand under 100 m og længere mod NØ en tidligere grusgrav, der nu er ved at blive dækket. Der ligger enkelte sten og lidt affald på højen, ikke påtalt. Den ligger i et åbent landskab på et mindre, svagt bakkehæld, ca 300 m fra offentlig vej. Kan ved pleje blive et finere anlæg. Ingen påtale. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Museal restaurering - KulturstyrelsenMuseal retablering
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links