Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312710
Sted- og lokalitetsnummer
020408-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/8 1931, sognefoged gdr. H. Dilling- Hansen og hustru, Føjlegard. Diplom Afmærkn.: MS 1931, J. Raklev. Langdysse, 19,5 x 11 m. 2 sidesten af kammer; sydligere 2 større sten. Randsten: V 2, S 11, Ø 2, N 4.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langdysse, 59' lang V.y.Nv-Ø.t.Sø, 31' bred. Den har havt 2 Kamre, det vestl. er sløifet og et Hus staar paa dets Plads, af det østl. Kammer ( 15 /12' fra Dyssens østl. Ende) staa 2 Sidestene (Retn. V.t.Nv-Ø.t.Sø). Kisten har været 5' lang og 1 3/4' bred. Randstene: I den vestl. Ende: 2 væltede (den største 9 1/2' lang). I den sydl. Side: 5 staaende, 6 væltede. I den østl. Ende: 1 staaende, 1 væltet. I den nordl. Side: 2 staaende, 2 væltede. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 19 1/2 x 11 m. 2 Sidesten af Kammer, sydligere 2 større Sten. Randsten: V 2, S 11, Ø 2, N 4.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 20x11 m, højde ca 2 m med bæresten til kammer ca 10 cm over højen (i lidt lavere liggende ende), orienterret Ø-V, 2 bæresten Ø-V retning til kammer i den østlige ende, med 4 mindre marksten på S-siden, næppe dæksten. Randsten V 2, S 11, Ø 2 N dækket af marksten og kvas, der ligger flere steder på højen. Placeret på NØskråning ned mod dyrebro, ret høj beliggenhed med vidt udsyn, på mark ca 0,5 km S fra landevej - uden adgang. Ejer og adresse på berejserblanket. Aftalt, at han skulle rydde højen inden vinter - han var indforstået. Genbesigtigelse 27/12-83. Ejer havde endnu ikke fjernet sten, han lovede at sørge for det samt undlade at lægge sten fremover. der er nu vintersæd - efter høst. Stenene er af ældre dato, og der er ikke så mange - jeg mener, sagen kan afsluttes nu. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i åbent landskab, nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links