2030 kammer. Set fra NØ.
.
2027 oversigt. Set fra SV.
.
2028 kammer. Set fra NV.
.
2042 randstene i NNV. Set fra V.
.
2040 randstene i østnordøst. Set fra Ø.
.
2031 kammer. Set fra SV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
39261
Sted- og lokalitetsnummer
050401-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 8 x 14 m. Nylig granbeplantet i ager. I midten spræng- te sten af kammer, hvoraf en har skålformede fordybninger. Randsten: SV. 4, NV. 6, NØ. 6, SØ. 2. NMI: Bør restaureres

Undersøgelseshistorie

1905
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse, 14 Meter lang fra NV til SØ. c. 8 M bred. I Midten flere store sprængte Stene, deriblandt et stort 2 Meter langt Stykke med flere skaalformede Fordybninger. Det er vistnok af en Dæksten. Ved nordvestre Ende tre omfaldne Randstene. Ved sydøstlige Ende to staaende og to omfaldne Stene. Dyssen er bevoxet dels med Buske, dels med Ukrudt.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 8 x 14 m. Nylig granbeplantet i Ager. I Midten sprængte Sten af Kammer, hvoraf en har skaalformede Fordybninger. Randsten: SV. 4, NV. 6, NØ. 6, SØ. 2. (Bør restaureres).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkMinimum 14 skåltegn på formodet dæksten.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLangdysse. Orienteret ØNØ-VSV. Randsten: VSV ende 4, SSØ side 3, ØNØ ende 4, NNV side 6. Minimum 26 skåltegn på afvæltet dæksten. Kløvemærker i to af stenene ved kammer.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links