4110-2-1
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41102
Sted- og lokalitetsnummer
220104-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Have, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11/10 1929, gdr. Peter Frees. Afmærkn.: MS 1933, R. Skovmand. Langdysse, 25 m lang i NØ-SV, 6 - 7 m bred, ca. 1 m høj. Afgravninger på midten og siderne. Grotte bygget ind i siden mod V nær S-enden. Ca. 40 randsten.

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse. Ca. 25 m. lang i NØ-SV, 6-7 m. bred, ca. 1 m. høj. Et Hus med lille Have ligger mellem Dyssen og Vejen, langs Dyssens nordlige Langside. Ved Midten er Dyssen gravet tværs igennem til Bund efter en Bredde af 3-4 m. Kamret, som formentlig har været her, er fuldstændig fjernet, og Bruddet ligger nu opfyldt med større og mindre Sten i Dynge. Ogsaa i NØ-Enden og adskillige Steder ellers ses Afgravninger, saaledes at Højen er helt skamferet. 25 temmelig store Randsten ses endnu, tildels udvæltede, langs søndre Langside, 4 for SV-Enden, en halv Snes for den nordre Langside, ingen for NØ-Enden. Højen er græsklædt og bevoxet med Egetræer. [[Kan ikke fredlyses. (Tilbud 1923)]] [[Beset 1924. Kjær]]
1923
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1929
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningFredlyst ved Nævn.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 m lang i nø-sv, 6-7 m bred, ca. 1 m høj. Afgravninger på midten og siderne. Grotte bygget ind i siden mod vest nær sydenden. Ca. 40 randsten.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningGarage ved højen.
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links