oversigt, set fra NØ
.
oversigt, set fra ØSØ
.
3657 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34211
Sted- og lokalitetsnummer
030209-22
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 45 x 10 m. En stor flad sten dækker muligvis over et kammer. Randsten: N 7, Ø 2, S 8, V 3. Af disse danner dog kun 6 i sydsiden en sammenhængende række; en del af højens nordside bortgravet.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt ved Strandbredden ligger i Retningen ØNØ-VSV en Langdysse 138' lang, 35' bred. Dyssen ligger paa en ganske lille Skraaning, saaledes at dens nordre Langside ligger lavere end dens sydlige. 50' fra den østlige Ende sees en meget stor, aflang Sten, med Længderetning i ØNØ-VSV, formentlig hidrører den fra et Kammer eller ligger endnu som Dæksten over dette, i hvilket sidste sted Kammerstenen da maa være skjulte i den naturlige Jordskraaning, nogen Jordhøi indenfor Randst. findes nemlig ikke. Af Randst. er der for den nordre Langside 22 (alle væltede), for den østre Ende 4, for den søndre Side 22 (deraf 12 indvæltede eller indadskraanende) og for den v. Ende 2 (væltede). 53' fra Dyssens vestre Ende findes der i en Række tværs henover Dyssen 3 (nu væltede) Sten, og 25' herfra længere mod Øst findes en anden Tværrække af 3 eller 4 (ligeledes væltede) Sten, Dyssen har dermed været delt i tre Dele. Bevoksning: 1984: Græs
1922
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1922
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 45 x 10 m., en stor flad Sten dækker muligvis over et Kammer. Randsten: N. 7, Ø. 2, S. 8, V. 3, af disse danner dog kun 6 i Sydsiden en sammenhængende Række, en Del af Højens Nordside bortgravet.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,1 x 45 x 10 m, Ø-V. Den måler ca. 0,4 x 45 x 10 m og er orienteret i Ø-V'lig retning. Da den ligger i fold med hingst, har jeg beskrevet den udenfor hegnet, på ca. 5 m's afstand. Randsten som kort. Omtrent 1/3 fra Ø-enden ses en større flad sten i Ø-V'lig retning, muligvis en dæksten til kammer. Den rager ca. 0,2 m op over højen, randsten 0,7 m op. Højen er noget trampet af heste på midten, ser dog ikke ud til at skade den. Den findes på aflang bakke, på N-kanten ned mod engdrag. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse på bakke ud til engdrag. Bevoksning: 1984: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Langdysse beliggende ved vej. Fin udsigt over engområde.
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links