6366
.
6368
.
6378
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342461
Sted- og lokalitetsnummer
040105-38
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 1 x 45 x 15 m orienteret i N-S. Overfladen dækket af mange større sten. Mod syd rester af et stenkammer, en stor jordfast bæresten i retning N-S. I ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4. Paa Skovrider-Gaardens Mark ligger en næsten fuldstændig opbrudt og ødelagt Langdysse, oprindelig omtrent 130' lang, 30' bred med Længderetning: Syd til Vest- Nord til Øst. I den sydlige Ende findes endnu 1 Sidesten af en stor Gravkiste, der har havt samme Længderetning som hele Dyssen. Næsten alle Randsten ere borttagne, og Høien, der væsentlig bestod af Sten, er sløifet. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt langdysse opr. 42 x 10 m, S t.V-N t.Ø. I Sydenden har været et kammer. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse (sløjfet ?). På 4-cm kortet er der afsat en dysse, NØ for Lille Bøgeskov ml. Kr. Flinterup og Gyrstinge. Dyssen måler ca. 0,6 x 45 x 15 m i N-S'lig retning. Den har en uregelmæssig overflade, hvor der ligger mange store sten (omkring 0,5 m2), antagelig optagne randsten ? Måske enkelte randsten in situ. I S-enden er en større aflang sten, bæresten fra kammer i N-S'lig retning. Den er bevokset med store løvtræer, ligger i ager lige N for skovbryn ved skråning ned mod Frøsmose å. Den kunne restaureres / udgraves og blive et *** anlæg, velbeliggende i dysserigt område, ca. 250 m til skovvej og 900 m til offentlig vej. (Ikke rettet henvendelse til ejer). ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse (sløjfet) - velbeliggende ved 2 åer, nær skovbryn - i dysserigt område. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse 1 x 45 x 15 m orienteret N-S. Overfladen dækket af mange større sten. Mod syd rester af et stenkammer, en stor jordfast bæresten i retning N-S. I ager.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1985
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Museal restaurering - KulturstyrelsenMuseal retablering

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links