9536 oversigt. Set fra Ø.
.
herredstegning
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
462587
Sted- og lokalitetsnummer
070608-109
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 5/7 1933, gårdejerske Margrethe Bille Afmærkn.: MS 1934, G. Rosenberg Langdysse med lav høj og kammer af 3 bæresten og dæksten. Næsten alle randsten bevaret.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(127) Langdysse i Retning Øst-Vest, den er overvokset med Krat og vanskelig tilgængelig. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, undersøgt i 1925. Beretning i Museets Arkiv. Tilsagn om Fredlysning 20/8-1925. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1925
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af kammeret gav ingen fund. 3 m. Ø. for langdyssen blev en stensætning undersøgt, også uden fund. [Sb.109A].
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med lav Høj og Kammer af 3 Bæresten og 1 Dæksten. Næsten alle Randsten bevaret.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFrejlev Skov. Langdysse orienteret Ø/V. Omsat med ret små randsten, hvoraf nogle opretstående andre udvæltede og/eller delvis jorddæk - kede. Højfylden næsten borte, overfladen lidt ujævn, stedvis hævende sig en anelse over omgivende terræn. Ca. 10 m fra Ø-enden et langstillet kammer sat af 4 bæresten ( en på hver side ) og med dækstenen in situ. Kammeret måler indvendigt ca. 0,8 x 1,4 m. I N 36 randsten, i S 32, 1 for hver ende. I højens vestlige del 2 sikre og (vestligst) 1 usikker tværgåenden stenrække. Dyssen er opdelt med tværrammer, således at der dannes 3 forskellige afdelinger. Den østlige er rektangulær -og den største- 21 m lang, med 24 randsten i den nordlige side. Dyssekammeret er i denne afdeling. Mod V afgrænses den af 6 sten. 5 af de sidstnævnte sten er samtidig den østlige side af an- læggets mellemste afdeling, som er firsidet og 5 m (ø-v) x 4 m (n-s) stor. Dens nordlige langside består af 5 sten plus 1 indvæltet, dens sydlige langside af 5 sten. Mod V afgrænses den af 4 store sten. Disse er samtidig den østlige side i den tredie og vestligste afdeling, som er 7 m lang (ø-v) og 3,5 m bred. Dens nordlige langside består af 5 sten, dens sydlige af 3. Den vestlige side har 2 sten. I den østlige ende ses toppen af en større, aflang sten, muligvis fra kammer. Vest for denne vestligste afdeling er yderligere et antal mindre sten. ** Seværdighedsforklaring ** Et ganske velbevaret, smukt beliggende fortidsminde, der bør ses i samspil med øvrige anlæg i nærheden. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2003
Museal berejsning - Kulturstyrelsen
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links