265 kammer. Set fra VNV.
.
264 kammer. Set fra NNØ.
.
263 kammer. Set fra ØSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37237
Sted- og lokalitetsnummer
040502-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

1940: Rest af langdysse, ca. 13 m lang. Rester af kammer beståen- de af 4 sten uden orden i midten. Enkelte randsten. 1986: Langdysse. Højen er ca. 1,2 m høj og 7 x 13 m stor, orienteret i Ø-V retning. Midt i højen ses 6 større sten fra ødelagt kammer. I ager.

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn lille Rest af en ødelagt Dysse. 5 tildels noget større Stene ligger i Uorden. Bevoksning: 1984: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, ca. 13 m. lang. Rester af Kammer bestaaende af 4 Sten uden Orden i Midten. Enkelte Randsten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse på højrest, C-høj, 1,8 x 13 x 7 m. Højen måler ca. 13 x 7 x 1,2 m og er kantet afpløjet, orienteret Ø-V. På midten findes flere store sten/-fragmenter. Stenene hører antageligt til bære- og dæksten. Skitse : sten nr. 1-3 : samme stenart, 4 : 1 væltet sten, 5-6 : samme stenart ?, forskubbede. Dækker et område på ca. 4 x 2 m og rager ca. 0,6 m op over højen. Ligger i et åbent landskab på kant af hæld mod lavning Ø-SØ. På højen findes enkelte marksten, ellers græsbevokset. Bad ejer undlade at lægge sten m.m. på 3723-7+8 fremover. En medhjælper fortalte, at der blev fundet et kranium ca. 10-15 m SØ for dyssen o. 1935 ved markarbejde. Findes ca. 350 m fra offentlig vej. Ejer havde på grådspladsen en kværnsten af norsk glimmer- skiffer - middelaldertype !!!! Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssetomt i åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse. Højen er ca. 1,2 m høj og 7 x 13 m stor, orienteret i Ø-V retning. Midt i højen ses 6 større sten fra ødelagt kammer. I ager.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links