8005 kammer. Set fra Ø.
.
7998 oversigt. Set fra NØ.
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37235
Sted- og lokalitetsnummer
040502-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 8 x 50 m or. Ø-V. Kratbevokset. I midten større sten, muligvis fra et kammer. Østenden stærkt afgravet. Randsten: V 4, S 8, Ø 2, N 8.

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse 50 Meter lang, 8 Meter bred. Længderetning Nordvest til Sydøst. 12 Meter fra den nordvestlige Ende er to 1,42 lange Sidestene af en Grav paatværs af Dyssen. Mellemrummet er 0,74 M. Af Randstene er der 4 væltet ved nordvestre Ende. Der syntes at være flere ved Langsiderne, men da en Del Marksten er kastet ind her, og Dyssen er saa bevoxet med Træer og Tjørnekrat var ingen nærmere Undersøgelse mulig. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Nålekrat/-træer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 8 x 50 m. or. Ø-V. Kratbevokset. I Midten større Sten, muligvis fra Kammer. Østenden stærkt afgravet. Randsten: V. 4, S, 8, Ø. 2, N. 8.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, Ø-V, 2 x 47 x 10 m. Mål ca. 1,5 x 47 x 10 m, med væltede randsten, ca. 8 m bred mellem randsten. Vestsiden af højen er helt tilgroet med buskads, talte ikke randsten, ser ud til at være intakt. Omtrent 10 m fra V-enden er rester af 1 aflangt kammer, N-S, med 1 bæresten V og 1 delvis flækket mod Ø, (del af ?) dæksten ca. 2 m mod V, stenene rager ca. 0,5 m op over højen, kistemål ca. 1,7 x 0,6 m ? Højoverfladen er lidt ujævn, omtrent midt på højen anes 1 større aflang, 1,5 m lang sten i højens retning samt 1 mindre 1,4 m mod SSØ - fra 1 forstyrret grav ? Sprængt dækstensrest i højsiden mod S antagelig ? Der findes flere sprængte stenstykker på højen, der skråner nedad mod Ø. Højens SØ-del er tidligere bortgravet. Mod Ø ligger flere store sten, antagelig sek. placeret. Bevokset med gamle løvtræer, græs og buskads. Det ser ud til, at der er dyregravede huller (ligner ikke ræv) og der er opsat et mindre bur/dyrefælde. Desuden ligger der en smule affald (papir og lign.). Mod N findes en mergelgrav, som er tilplantet i kanten, desuden er det mellemliggende område tilplantet med graner og andet, ca. 15 år gamle, i ca. 10-15 m's afstand fra dyssen. Den findes i et åbent landskab, ca. 350 m til landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i et åbent landskab. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Nålekrat/-træer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links