Foto, detalje
.
Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292815
Sted- og lokalitetsnummer
010602-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 18 x 6 m; 3 kamre hvoraf det midterste har 5 bære- sten og en stor dæksten; de andre smalle, med 3 bæresten. Randsten: N 2, V 8, Ø 7.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn stor og ret vel bevaret Langdysse ligger paa en temmelig betydelig, men jævnt stigende Høining, Dyssens Jordfyld hæver sig jævnt fra den naturlige Bakke. Af Randstenene staa to (med Kryds betegnede) opreist og rage op over Mulden, de andre ere opstyrtede, gledne ud fra deres oprindelige Plads og dækkede af Muld. Kun fra den sydlige Ende og det nordøstlige Hjørne kan det bestemt paavises, at Stene ere bortførte, ialt findes endnu 14 Randsten. Langdyssens Længde i Nord-Syd er 54 Fod, udvendigt Maal, dend Bredde mellem Randstenene paa 3 Steder: i Midten, mod Nord og mod Syd er 30, 25 og 28 Fod. Indenfor Randstenene hæver en Jordhøi sig, skraanende jævnt op til en flad Ryg. I Midten af denne ligger, med Underkanten i Flugt med Høiens O- verflade, en mægtig Sten, 8 Fod og 8 1/2 Fod bred, 4 Fod 5 Tommer høi, smukt rundet opadtil og flad paa Undersiden. Denne Sten hviler paa de 3 af 5 under den sydlige Sten, som danne et Kammer opfyldt indtil 1/2 Fod fra Overliggeren. Kammeret er 2 1/2 Fod bredt, dets Længste Side er 8 Fod. Graven ligger, modsat Langdyssens Længderetning, lige i Øst-Vest. Paa hver side af dette Gravkammer, i en Afstand af omtrent 10 Fod fra Langdyssens Ender staa overimod den østlige Side 2 firkantede Stenkister. Overligger findes ikke, den øverste Kant af Sidestenene er i Flugt med Høiens Overflade. Den nordlige Kiste, som synes at være udgraven, er 3 Fod lang, 1 1/2 Fod bred, af oprindelig 4 Sten mangler 1. I den sydlige Kiste, som er omtrent af samme størrelse som den nordlige, sees 3 Sten, om ogsaa her mangle 1 Sten, eller om den er dækket af Jord, kunde ikke afgjøres, Kisten er fyldt med Muld. Se Pl. 40-1.
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 18 x 6 m, 3 Kamre, hvoraf det midterste har 5 Bæresten og en stor Dæksten, de andre smalle, med 3 Bæresten. Randsten: N 2, V 8, Ø 7.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links