Oversigt - fra SSØ
.
Detailfoto af kammer - fra VSV
.
Oversigt - fra VSV
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292842
Sted- og lokalitetsnummer
010602-67
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Firesidet langdysse. Højen er stærkt afgravet og fremtræder som to adskilte højrester, en vestlig, der nærmest er rund, og en østlig halvmåneformet. Den halvmåneformede højrest måler 12 x 9 m og har åbning mod syd. Orienteringen er nær- mest NV-SØ. Højde ca. 1,7 m. I vest ses tre store sten, hvoraf den største måler 2 x 5 m, antagelig en dæksten. Øst for dækstenen står to vinkel-. formede heller ca. 0,5 x 0,5 m store, antagelig et fragmenteret rektangulært dyssekammer. 3 m øst for dette kammer findes en 2 x 2 m stor grube, 0,5 m dyb. I bunden mærkes gennem græsset en brolægning af godt hovedstore sten. I den skadede sydside findes fire stenblokke (0,4 x 0,4 m), I østenden to kantstillede heller ( 0,5 x 0,6 x 1,3 m lange), i nordsiden findes 3 stenblokke, samtlige sten forekommer at være rester af en firesidet (?) fodkæde, hvis smalsider har haft en særlig karakter. Den vestlige højrest ligger umiddelbart vest for ovennævnte overligger, den måler 3,0 x 5,0 x 0,75 m. I skov.

Undersøgelseshistorie

1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt forgravet Høj med enkelte større Sten og stort Hul i Midten, antagelig ødelagt Stengrav.
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFiresidet langdysse. Højen er stærkt afgravet og fremtræder som to adskilte højrester, en vestlig, der nærmest er rund, og en østlig halvmåneformet. Den haalvmåneformede højrest måler 12 x 9 meter og har åbning mod syd. Orienteringen er nærmest NV-SØ. Højden er 1,7 meter. I vest ses tre store sten, hvoraf den største måler 2 x 1,5 meter, antagelig en dæksten. Øst for dækstenen står to vinkelstillede heller ca 0,5 x 0,5 meter store, antagelig et fragmenteret rektangulært dyssekammer. 3 meter Øst for dette kammer findes en 2x 2 meter stor grube, 0,5 meter dyb. I bunden mærkes gennem græsset en brolægning af godt hovedstore sten. I den skadede sydside findes fire stenblokke (0,4 x 0,4 meter), i østenden to kantstillede heller (0,5 x 0,6 x 1,3 meter lange), i nordsiden findes 3 stenblokke, samtlige sten forekommer at være rester af en firesidet (?) fodkæde, hvis smalsider har haft en særlig karakter. Den vestlige højrest ligger umiddelbart vest for ovennævnte overligger, den måler 3,0 x 5,0 x 0,75 meter. I skov. F.53-1810
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links