Faktaboks
- Kommune
- Slagelse Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 37229
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040402-38
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Gerdrup (#2)
den østlige ende set fra vest
den østlige ende af fortidsmindet ligner en lille høj, set fra SØ
langhøjen set fra den østlige ende
Original fredningstekst
Langdysse, 95 x 9 x 1-2 m. Jordhøjningen noget uregelmæssig. Randsten: N. 5, S. 3. 30 m fra Ø-enden sænkning efter kam- mer. 45 m fra Ø-enden sænkning efter andet kammer; her lig- ger en større sten. Træbevokset i skov.
Undersøgelseshistorie
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 95 m. l., 9 m. br., 1-2 m. h. Jordhøjningen noget uregelmæssig. Randsten: Mod N. 5, mod S. 3. 30 m. fra Ø-Enden Sækning efter kammer, 45 m. fra Ø-Enden Sænkning efter andet Kammer, her ligger en større Sten. Træbevokset i Skov.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den ligger i Ø-V'lig retning og måler ca. 1,5 x 95 x 9 m med en lidt diffus fod, da næsten alle randsten er fjernede. Der har tilsyneladende været 2 kamre. Omtrent 30 m fra Ø-enden en større uregelmæssig sænkning tværs over højen, hvor der ligger flere mindre stenstykker mod N og 1 lidt større mod Ø. Omtrent 45 m fra Ø-enden 1 større fordybning, hvor der ligger 1 aflang bære ? sten til et kammer, en nordlig til et aflangt kammer i højens retning ?? Stenen er ca. 1,5 m lang. Der ses kun 2 randsten mod N, de øvrige nævnte måske tilgroede (foto 5.8). Jeg målte ikke højen, da den var ret tæt tilgroet med ældre bøgetræer og skovblomster samt brombær i løvlund, ca. 125 m fra markvej og 400 m fra landevej. Ret højt i landskabet ved skråning ned mod Noret. Ved Gerdrup findes 3 vildtbanesten (ene trykt på 4-cm kortet ved landevejen mod V) nr N12 (foto 5.7) og 2 ved indkørslen til markvej, N for herregården. Alle sek. placeret antagelig. Omtrent 25 m V for langdyssen er et sløjfet megalitanlæg ? - antagelig runddysse, mål ca. 1,5 x 15 x 15 m, noget uregelmæssig med bæresten til et kammer i N-S'lig retning med åbning mod Ø ?? (foto 5.9) Ang. trykt afsætning : Den er trykt som langdysse på 4-cm kortet, men er noget længere mod V, i alt ca. 95 m. Ejer : se 3722-6. ** Seværdighedsforklaring ** Meget lang langdysse, plyndret for sten, nær andre mindesmærker ved skråning ned mod Noret, i løvlund. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2012
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
