Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362215
Sted- og lokalitetsnummer
040302-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 51 m lang i retn. Nø-SV, 8 m bred, 1,50 m høj. Vestenden afgravet og uden randsten, for østenden 4 rand- sten, i nordlige langside 19 randsten, i sydlige langside 15 randsten. Ca. 20 m fra østenden en sænkning, hvori en større sten fra fjernet kammer. Græsklædt i ager. Matr.nr. 40r: Høj i skel til Gerlev matr.nr. 40n.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, liggende paa høj Bakkeflade, med Længderetning Østnordøst - Vestsydvest. 177' lang, 26' bred. Jordfylden 6' høj. Af Randstenene findes: i den østlige Ende 3 staaende, 1 væltet, i den nordlige Side 22 staaende, 5 væltede, i den sydlige Side 16 staaende, 4 væltede, den vestlige Endes Randsten ere nylig bortførte tillige med 3 af de tilstødende i den sydlige Side. Jordhøjningen er i ældre Tid noget afgravet ved den østlige Ende. 56' fra den østlige ende findes omtrent midt i Jordhøjen en gravet større Fordybning, hvori ligger en stor kløvet og ved Afkløvning formindsket Sten, som skønnedes at have været Overligger over et Gravkammer, til hvis Sider et Par i Fordybningens Sider synlige, vistnok beskadigede Sten skønnedes at have hørt. - Den omliggende Mark er oversaaet med Flintstykkker, hvoraf en Del ere fremkomne ved Tilkløvning med Menneskehaand, nogle Affaldsstykker optoges tilligemed to Flintknuder med Stødmærker og en Flintflække med udbuet Skrabæg (S.M.12) Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 54 m. l., 8 m. br., 2 m. h. Randsten: Mod Ø. 4 (2 væltede), mod N. 16 ( 4 v.), mod S. 13 ( 3. v.). I Grube ses 2 Sidesten og en nedvæltet Dæksten af et Kammer. SV.-Enden af Dyssen skredet i Grusgrav. Græsklædt, delvis kratbevokset i Ager. [[på 40n er 7 m. langs n-siden. fr.v. dekl. 31/3-54 (169/ 54). Se ny beskr.]]
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLomborgs Gravning i og ved sb.1.[[J.nr. F 108/64 om restaurering]].
1968
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 51 m lang i retning NØ-SV, 8 m bred, 1,50 m høj. Vestenden afgravet og uden randsten, for østenden 4 randsten, i nordlige langside 19 randsten, i sydlige langside 15 randsten, ca.20 m fra østenden en sænkning, hvori en større sten fra fjernet kammer. Græsklædt i ager.
1968
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Dyssen måler ca. 1,5 x 8 x 51 m i NØ-SV'lig retning. Den er ret tæt tilgroet, hvad der gør nærmere beskrivelse vanskelig. Der findes randsten i den NØ'lige halvdel, den SV'lige del er skadet ved grusgravning, så dyssen kan godt have været længere. Randsten NØ 4, NV 19, SV -, SØ 15. Omtrent 20 m ? fra NØ enden findes en sænkning, mål ca. 3 x 4 m til ca. 1,5 m' dybde i højens tværretning med åbning i SØ, i dennes NØ side ses 1 bæresten ? til et plyndret kammer ? Der er anbragt et foderly for vildt ca. 5 m fra højfod mod SØ, og der ligger lidt andet affald. Ikke påtalt for ejer, pga. tæt bevoksning og stor afstand til offentlig vej, ca. 250 m. Den ligger på bakkestrøg i Vårby ådal, nedenfor højderyg mod Ø. Kunne ved pleje få landskabelig værdi. Der fører en ringe markvej til grusgraven fra S til grusgraven V +N for dyssen, kan benyttes i tørvejr. Grusgraven er mod V fyldt med en del træ- maskindele/affald, mod N græsset af dyr. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse på bakke i ådal, nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links