oversigt set fra nord
.
oversigt set fra NV
.
sten med borehuller
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
39231
Sted- og lokalitetsnummer
040420-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. Højen er ca. 0,5 m høj og 5 x 14 m stor med største længde i N-S retning. Mod S ses 2 store aflange sten og mod N 1 større sten. I ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDet samme gjælder [delvis bortgravet] om Gravhøjen paa M.No.6. Ingen af disse Steder er der fundet Oldsager.
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest at Jordhøjen og et Par enkelte større Stene (en Sidesten af et Gravkammer) af en Langdysse i N-S. Kammeret har haft samme Retning.
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samme berejsertekst].
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, 13 m.l., 4 m. br., 0.5 m.h. 3 store Sten, enten af Kammer eller Randsten tilbage. Græsklædt i Ager.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse N-S. C-fredning. Den måler ca 0,5x14x5 m, med forstyrrede sten. Mod s 2 større aflange sten i N-S retning, antagleig fra grav, ene med kile og mod N en større sten med kilehul, dæksten i sekundært leje?. God pløjeafstand i enderne, mindre dynger af marksten på højside, bevokset med brombær og græs. den ligger højt i terræn på kant af bakkehæld mod S og Ø. Stnene rager ca 0,4 m op. Ikke åtalt stendynger for ejer - af mindre omfang. Dyssen er placeret omtrent 125 m længere mod ØNØ. Den findes omtrent 170 m fra ringe grusvej og 350 m fra landevej. Affald: marksten Bevoksning, andet: brombær Adgang: cykel (i tørvejr) ** Seværdighedsforklaring ** Langdysserest på kant af bakkehæld ned mod vandhul mod SØ, nær kysten.
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse. Højen er ca. 0,5 m høj og 5 x 14 m stor med største længde i N-S retning. Mod S ses 2 store aflange sten og mod N 1 større sten. I ager.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links