kammer, set fra nord
.
oversigt, set fra øst
.
oversigt, set fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
29272
Sted- og lokalitetsnummer
010303-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 20/1 1925 (Naturfredningsnævnet) MS. (1924, J. Brøndsted, ved selve jættestuen) MS. (1925, H.C. Broholm, i det fredlyste areals fire hjørner). Jættestue, 12 x 2 m. af 27 bæresten; gang af 7 par sten og 2 dæksten. Arealet er 19 x 14 m.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn ødelagt Langdysse. N-S 50' l., 27' bred. Enkelte Randstene. 12' fra den nordl. Ende tilsyneladende Levninger af et Kammer. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1924
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue ! 1924 Unders.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, 12 x 2 m, af 27 Bæresten, Gang af 7 Par Sten og 2 Dæksten. Arealet er 19 x 14 m.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue. Kammer af 27 bæresten, gang af 14 bæresten og 2 dæksten. Kammeret er delvis jordfyldt. Stærkt tilgroet. 2 af de 4 M.S.sten er halvt væltede (gammel skade). Mål: 1,2x19x14,5 ** Seværdighedsforklaring ** Jættestuen er stor og velbevaret, hvis den plejes vil den være meget instruktiv. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links