Langhøj, mv., Grønjægers Høj

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1910, løjtnant Lassen. "Grønjægers og Fanes Sal" eller "Grønjægers Høj", 102,50 x 11,25 x 2 m i Ø-V. 3 kamre; Det østligste af 4 bæresten, ingen dæksten. Det midterste af 4 bæresten, ingen dæksten. Af det vestligste ses kun dæksten. Randsten, i S 72, N 58 (1 væltet), i V 4 (3 væltet). Græsbevokset med tjørn langs siderne.

Undersøgelseshistorie

1880: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen fredlyste "Grønjægers Høj", en Langdysse 314' l. i V-Ø, en Streg til S.Ø. 25' br. med 3 Gravkamre, det Vestre dækket af en stor Overligger, der helt skjuler det: de to mod Øst rektangulære Gravkamre i samme Retning som Dyssen 6' og 4 1/2' l. forlængst udgravne og berøvede deres Dækstene. Randstenene have en Højde af 3'6"-4'-4'9"-5'6" højest mod Øst. Selve Endestenene mangle for denne Ende. Langs Sydsiden staa næsten alle Randstenene, meget tæt. Paa Nordsiden mangle de paa en 58' l. Strækning. (Se Grundplanen med Profiltegning, Langdyssens Overflade var omdannet til Haveanlæg, Jordskorpen vendt med Spaden, Tjørne plantede langs Randen. De 2 aabne Gravkister tilkastede og to Frugttræer plantede her. - Trods Fredslysningen). Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1880: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Grønjægers Høj". Langdysse, 102 1/2x11, 25x2m. i V-Ø. 3 Kamre, det østligste af 4 Bæresten, ingen Dæksten. Det midterste af 4 Bæresten, ingen Dæksten. Af det vestligste ses kun Dæksten. Randsten S:72,N:58(1 væltet)V 4,(3 væltede) Græsbevokset med Tjørn langs Siderne.
1945: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret 1963.
1981: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Grønsalen", "Grønjægers høj". Langdysse, orienteret Øst-Vest. Kraftig jordhøj. Randsten: N 70, Ø (3), S 70, V 4. Randstensrækken har flere huller, der er fyldt ud med græstørv eller stenmur ved restaureringen, således i hele østgavlen. Randstenene er nogle steder ved at blive trykket ud, en sten i nordsiden er væltet. Også tørmuren mellem stenene er nogle steder i lettere forfald. I Højen 3 kamre. De to østlige åbne, begge liggende i højens længderetning, af det vestlige se kun dækstenen. Mål: 1,8x103x11 m. ** Seværdighedsforklaring ** Stor og velrestaureret langdysse. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2009: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks