6669 kammer. Set fra V.
.
6663 randstene i N. Set fra V.
.
6661 oversigt. Set fa V.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372413
Sted- og lokalitetsnummer
040505-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Rejnstrup og Gunderslevlille byer. Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : 1/9 1886, etatsråd J.V. Neergaard til Gunderslevholm Afmærkn.: MS 1886. Langdysse 55 x 7,5 m. Ingen høj; men rummet indenfor rand- stenene opfyldt med stenblokke. Randsten: Ø 2 (v.), V 4 (3 v.), N 44 (20 v.), S 2. Fritstående kammer af 4 bæresten og 1 dæksten. (Bør restaureres. Absolut seværdig).

Undersøgelseshistorie

1857
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1857
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsigneret foto.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 55 Meter lang fra Øst til Vest, 7 1/2 Meter bred. Dyssen er endnu jordfyldt indenfor Randstenene. Den har et fritstaaende Gravkammer af aflang firsidet Form, 1,82 M i Øst til Vest, 0,90 M bredt, med 2 Sidestene og 2 Endestene. Derover en stor Dæksten. Af Randstene er 2 omfaldne mod Øst, 1 staaende 3 omfaldne mod Vest, langs Nordsiden er 22 staaende og 20 omfaldne. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 55 x 7 1/2 m. Ingen Høj, men Rummet indenfor Randstenene opfyldt med Stenblokke. Randsten: Ø. 2 (væltede) V. 4 (væltede) N. 44 (20 væltede) S. 2. Fritstaaende Kammer af 4 Bæresten og 1 Dæksten. (Bør restaureres. Absolut seværdig).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,5 x 60 x 11 m. Rektangulær randstenskæde. Ingen jordhøj, men området indenfor randstenene opfyldt med flere lag sten på op til 1 m's længde. Øst for midten et dyssekammer af svære dimensioner bestående af 4 bæresten og 1 dæksten. I og omkring kammeret et par små, nye opgravninger, hvorved knust og brændt flint er bragt op på overfladen. Hullerne dækket, og området indenfor randstenskæden ryddet for grene og et væltet træ. To kraftige bøgetræer ved sydsiden bør evt. fældes, da de ved vindfældning vil brække randsten op. Tre småtræer indenfor randstenene bør fjernes inden de bliver så store, at de kan væltes af storm - d.v.s. indenfor 10-20 år. Randstenskæden har opr. målt 54,5 x 7,5 m. Nu, hvor flere sten er væltet udefter, er længden 60 m. Kammeret rager 1,9 m op over stenfylden og ca. 2,5 m over den omgivende jordoverflade. Adgang ad krogede skovstier. Parkering ved Knorrevanghus. ** Seværdighedsforklaring ** Usædvanlig storslået langdysse af meget svære sten og med usædvanlig opfyldning af området indenfor randstenskæden. Smukke omgivelser. Kendt fra litteraturen so det sted, hvor den unge Grundtvig blev ganske hedensk til mode. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsignerede og udaterede afbildninger.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderFor at klarlægge anlæggets oprindelige udseende blev der lagt 5 sonderingsfelter i langdyssen. Efter undersøgelsernes afslutning blev disse felter atter tildækket. Der blev opsat et informationsskilt ved dyssen. Se beretning.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links