Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302810
Sted- og lokalitetsnummer
020403-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 5/8 1889, propr. V. Hilarius Kalkau. Langdysse. 15 x 9 m. Kammer af 4 bæresten. Randsten: NV 4, SØ 4, NØ 6, SV 8.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn rectangulair Langdysse. 47' lang Sø-Nv. Breden: i den nv Ende 27', i den sø Ende 26'. 18 3/4' fra den sø og 21' fra den nv Ende, 9' fra den nø og 9 3/4' fra den sv Side staar et Kisteformet kammer (Retn. Nø-Sv), af 4 Sidestene, de to Endestene imellem Sidestenene, den sv Endesten er kun 2'10" høi, den sø Sidesten hviler paa 2 Stene. Dækstenen mangler. Indvendig er Kisten 5 1/4' lang og 4 3/4' dyb, i den nø Ende 3 2/3', i den sv Ende 3 1/2' bred. Ved Dyssens nv Ende ( 10 1/2' fra den nø og 11' fra den sv Side, 7' fra den nv Ende), sees Toppen af 7 Stene, rimeligviis af en rectangulair Kiste, 4 1/2' l. (Nv-Sø), 3 1/4' bred i den nv og 4' bred i den sø Ende. Store Randstene: I den nv Ende: 4 staaende, den største 4 3/4' høi. I den nø Side: 5 staaende, 1 skreden. I den sø Ende: 1 staaende, 3 væltede. I den sv Side: 4 staaende, 4 væltede. Proprietair V.Hilarius Kalkau har skjænket Dyssen til Fredlysning. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 15 x 9 m. Kammer af 4 Bæresten. Randsten: NV 4, SØ 4, NØ 6, SV 8.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdyssens mål, ca 15x9, højde ca. 1 m med randsten, der rager ca 1 m over højsiden. I midten 3 (ikke 4) bæresten til et kammer, Ø-V'lig retning. Nogle randsten er væltede (i ældre tid) og højen er trampet af dyr, deuden ligger der en del træ på højen. Højen ligger på en græsmark, ca 50 m fra en grusgrav. Da ejeren ikke var tilstede snakkede jeg med en ansat, og han sagde, at der ikke mere skulle dyr på græs - ellers skal højen hegnes ind - lovede at give besked til ejer. Navn og adresse på ejer. Placeret på skråning ned mod et sumpet område, nær Værebro ådal. Ingen adgang, ligger ca 100 m fra landevejen på mark. Genberejsning 12/12 1983. Det nævnte affald var fjernet og højen var helt tilgroet med græs og grønne planter. Jeg snakkede med en ansat, der sagde, at dyrene selv var løbet ind på marken med dyssen fra en nabomark - der var ikke dyr på denne mark normalt. Hegnet omkring marken var i meget ringe forfatning, så det er sikkert rigtigt. På 4-cm kortet er der tegnet en grusgrav ind ca 50 m mod N. Det ser ud til at være en ældre gravning, da skråningen er noget tilgroet med græsser. skråningen hælder ca 60-70° og bunden er vandfyldt, enkelte steder er der vanderoderede kløfter. Ved grusgravens kant, Ø for indkørslen ca 60 m NNV for dyssen er der plantet enkelte fyrretræer/græsser, alder ca 10 år? Den 22/12-83 er der skrevet til ejer og oprettet nyt sagnr. (Margareta Bækmose og Tove ...), i brevet blot nævnt at dyssen er besigtiget og fundet i orden og at de almindelige fredningsbestemmelser gælder for anlægget. ** Sagsbehandlerkommentarer ** F2753/70, F53-149. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links