Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
31274
Sted- og lokalitetsnummer
020403-47
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. Højrest med enkelte spredte sten op ad et gærde. Overpløjet 1987. (M.B.)

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, meget ødelagt, beliggende dels paa Gundsøgaardens Mark, dels paa Gaardeier Niels Jensen Mark, Matrno. 3a. Dens Retning V.t.Sv-Ø.t.Nø, 70' lang, over Midten 30 1/2' bred. 11 1/2' fra Dyssens vestl. Ende staar: a) et kisteformet Kammer, Retn. N-S, næsten helt jordfyldt. Den østl., udadbuede Side bestaar af 2 Stene, den vestl. Side synes ogsaa at bestaa af 2 Stene, i den nordl. Ende 1 Sten, uden for Sidestenene. Den sydl. Ende synes aaben. 1 Dæksten, 6 5/6' lang, største Brede 5 1/4'. Indvendig er Kamret: 5 7/12' langt og 1 2/3' bredt. 7 1/2' fra Kamret a staar: b) et ødelagt, kisteformet Kammer, Retn. V-Ø, kun 2 Endestene ere tilbage, det har været 3 1/2' langt, 1 7/12' bredt og 1 5/6' dybt. 9' fra Kamret b staar: c) Et kistformet, jordfyldt Kammer, Retn. N.t.Nø-S.t.Sv. I den østl. Side 1 Sten, i den vestl. 2 Stene, som have dreiet sig ind i Kamret, det synes aabent imod S.t.Sv. 1 Dæksten, 8 1/3' lang, bredest 6 1/3', dens sv Hjørne hviler paa en Flis paa den sv Sidesten. Indvendig er Kamret 5 1/2' langt, i den n. Ende 2 5/6' bredt, i den sydl. 2' bredt. Randstene: ved den østl. Ende: 3 væltede, den største 4 2/3' lang. Ved den nordl. Side: 6 væltede, udenfor dem ligge enkelte større Stene, muligvis Markstene. Ved den vestl. Ende: 2 væltede. Ved den sydl. Side 5 staaende.... Dysserne [sb.] 47 og 48 kaldes i Nyerups anførte Indberetning [fra 1808 i top.-arkiv] Losdys No. 1 (36' lang, 12' bred, 3 Gravkamre, hvert med en Overligger paa 4 Sidestene) og Losdys No.2 (rund, i Midten et Kammer af 3 Sidesten og 1 Dæksten).
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest med enkelte spredte Sten op ad et Gærde.
1988
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOverpløjet, ikke længere omfattet af naturfredningsloven.
1988
Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,S

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links