Langhøj, mv., Gyrstinge – #1 | lex.dk

Original fredningstekst

Langdysse N-S 1 x 9 x 20 m. Randsten: N 3, Ø 11, S 2, V 10. Midt på højen ligger en større sten. Sidesten af et evt. kammer nedenunder ses ikke, og er der et sådant, har det næppe lidt overlast på grund af dækstenens ødelæggelse. på toppen af højen ligger en halvstor vindmølle. Bevokset med græs og buske. I ager. NMI: Langdysse, N-S, 1 x 9 x 20 m. Randsten: N 3; Ø 11; S 2; V 10. Midt på højen ligger en større sten, der dog for størstedelen fornylig er kløvet med stenhammer. Sidesten af et eventuelt kammer nedenunder ses ikke, og er der et sådant har det næppe lidt overlast på grund af dækstenens ødelæggelse. Et par af randstenene har fornylig fået mindre stykker afkløvet. - Dengang stats- husmandsstedet blev oprettet (vist 1921) blev der givet tilladelse til at bruge dyssens sten til grund, men senere stoppede den stedlige formand for fredningsrå- det dette (konens udsagn). - På toppen af højen bygget en halvstor vindmølle, der bruges til opladning af akkumulator, man lovede straks at fjerne denne mølle og udbedre den forvoldte skade. Ved lejlighed bør ste- det besigtiges. Bevokset med græs og lidt buske. I ager.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.1. Henimod Loddens østlige Ende findes Resterne af en beskadiget Langdysse, 54' lang, 22' bred, med Længderetning i Nord-Syd. Af Randstenene, som i Længdesiderne ere 3-4' høie, i Enderne indtil 6' høie, ere bevarede: mod Nord 2 Sten, mod Vest 13, mod Syd 3 Sten, mod Øst findes endnu alle Randsten bevarede. Jordhøi, 2-3 Fod høi. Af Graven i Midten af Langdyssen findes kun 2 Sten, som ligge omvæltede. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1882: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, meget tilgroet (se S.M.). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, N-S, 1 x 9 x 20 m. Randsten: N. 3, Ø. 11, S. 2, V. 10. Midt paa Højen ligger en større Sten, der dog for Størstedelen fornylig er kløvet med Stenhammer. Sidesten af et eventuelt Kammer nedenunder ses ikke, og er der et saadant har det næppe lidt Overlast paa Grund af Dækstenens Ødelæggelse. Et Par af Randstenene har fornylig faaet mindre Stykker afkløvet. - Dengang Statshusmandsbruget blev oprettet (vist 1921) blev der givet Tilladelse til at bruge Dyssens Sten til Grund, men senere stoppede den stedlige Formand for Fredningsraadet dette (Konens Udsagn). - Paa Toppen af Højen bygget en halvstor Vindmølle der bruges til Opladning af Akkumulator, man lovede straks af fjerne denne Mølle og udbedre den forvoldte Skade. Ved Lejlighed bør Stedet besigtiges. Bevokset med Græs og lidt Buske. I Ager.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, N-S. Højen måler ca. 1 x 9 x 20 m. Den er tæt bevokset med løvtræer og tæt løvbuskads, der vanskeliggør nærmere beskrivelse. Midt på højen ligger 1 større sten, sprængt i 3 dele, rager ca. 0,4 m op over højen - intet synligt kammer. På grund af tæt bevoksning har jeg ikke talt randsten, højen synes at være intakt, fin pløjeafstand. Der er ingen mølle på højen mere. Området mellem dyssen og skel mod V er udyrket - samme bevoksning som på dyssen. Lille stendynge ca. 1 m SØ for dyssen. Den ligger på en skråning i et ret åbent landskab, ca. 50 m fra offentlig blind, smal vej. Ejer (gård NØ for dyssen) - ingen påtale. Kunne ved pleje blive **. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, i et ret åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Pleje bør foretages ved fortidsmindet. Et løvtræ, en tjørn og en del tornekrat vokser på højen.
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Vindmølle

De ældste vindmøller var udformet som stentårne med vindfang, der var fastindstillet efter hovedvindretningen. I Europa blev vindmøller introduceret på korstogenes tid, og i 1100-tallet udvikledes i Normandiet den såkaldte stubmølle af træ. Denne type nævnes første gang i Danmark i gavetestamenter fra 1259 og 1261; de ældste bevarede er Brundby Mølle (ca. 1600) på Samsø og Bechs Mølle på Bornholm (ca. 1630). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Langhøj, mv., Gyrstinge (#1)

Faktaboks