oversigt, set fra syd
.
oversigt, set fra NV
.
4568 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342444
Sted- og lokalitetsnummer
040105-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse Ø-V 1 x 12 x 19 m. Randsten: S 7, Ø 5, V 1. Kamret helt forstyrret, kun 3 sten tilbage, hvoraf kun den ene på plads. Mod V umiddelbart op til højen en vandfyldt lille dam. Tæt bevokset med krat.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse ved Skoven 38'6" l. i ØNØ-VSV. c. 26' br. Nærmest østre Ende et nu forstyrret aflangt firkantet Gravkammer, der har haft samme Retning som Dyssen. 7 Randstene mod S., alle Randstene borttagne mod N., 4 Endestene, de tre omvæltede mod Ø., der synes at have været lige saa mange mod V. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Ø-V, 1 x 12 x 19 m. Randsten: S. 7, Ø. 5, V. 1, Kamret helt forstyrret, kun 3 Sten tilbage, hvoraf kun den ene paa Plads. Mod Vest umiddelbart op til Højen en vandfyldt lille Dam. Tæt bevokset med Krat.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, Ø-V. Dyssen måler ca. 1 x 19 x 12 m og er noget forstyrret, særligt mod NV. Randsten S 7, Ø 5, N 1, V 1, areal mellem sten ca. 11 x 6 m. Omtrent på midten er en større lavning, mål ca. 4 x 4 m, hvor kamret har været. Heri er 4 sten, kun 1 sten mod SV (i Ø-V'lig retning) er in situ, antagelig bæresten. Der ligger flere mindre sten mod NV på højen, ældre marksten / sekundære sten fra højens grav. Umiddelbart V for dyssen er en ældre vandfyldt mergelgrav, hvor der ligger flere større og mindre sten. Der står et vildtfoderbræt ca. 3 m fra dyssen mod SV, ikke påtalt, da dyssen trænger til professionel pleje. Den er dog tæt bevokset med løvtræer og buske, der på denne årstid skjuler den. Der ligger en del kvas på dyssen. Den kunne ved pleje blive **. Den ligger på en skråning ned mod Frøsmose å, nær skovbryn mod V. Ca. 150 m til offentlig vej, rasteplads i skovbryn. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i et åbent landskab, nær skovbryn. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links