oversigt, set fra SV
.
kammer, set fra NV
.
oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
282419
Sted- og lokalitetsnummer
030405-287
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 21/9 1906, gdr. Hans Lauritz Nielsen. Afmærkn.: MS 1907, L. Lassen. Langdysse, 34 x 7 m. Udgravet kammer med gang. Kamret 2,17 x 1,50 m, dannet af 5 bæresten med en anselig dæksten. Mod SØ en kort gang 1,55 x 0,30 m med en sten for hver side. Mod NØ 15 randsten (12 v.), NV 2 (v.), SV 19 (14 v.), SØ 2 (v.). Bev. med græs og lidt buske. NMI: Langdysse, 34 m. lang i NV-SØ, 7 m. bred. Nær den sydøstre ende et udgravet kammer med gang. Kamret sekskantet 2,17 m. langt i NØ-SV, 1,50 m. bredt dannet af 5 høje bæresten, hvorover en anseelig dæksten med enkelte skålformede for- dybninger. Mod SØ en kort gang 1,55 m lang og ca. 0,30 m bred med en sten for hver side (den SSØ sten noget afsprængt). Mod NNØ 15 randsten (deraf 3 stående, resten væltet). Mod NV 2 (væltede) mod SV 19 (deraf 5 stående resten væltet) og mod SØ 2 (væltede). På 2 steder tværrækker af sten henover dyssen (henholdsvis 3 og 5 sten). Bevokset med græs og lidt buske.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNær en Mose mod S.Ø. omgivet af Banker ligger en Langdysse i Retningen N.V.-S.Ø. Den er c. 103' lang (47'+56' idet den mulig er afdelt ved en Række Sten) 21' br. Af Randstene har den oprindelig haft c. 15 ved den nordøstre, c. 20 ved den sydvestre, samt 3 Endestene ved hver Ende. De fleste ere nu omvæltede, enkelte bortførte (se medfl. Grundplan). Nærmest den s.ø. Ende ligger en mindre Gangbygning. Kammeret er 6'6" l., 4'4" i største Bredde, 3'8" br. i ydre, 3'6" i indre Ende. I Dækstenens ikke aldeles flade Overside ses 5-6 spredte halvkugleformede Fordybninger. Gangen, der vender lige mod S.Ø. er 4'6" l. 22" br. 20" i Aabn. mod Gravkammeret. Denne Langdysse er fredlyst ved Loddens Overgang til Selvejendom. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 34 m. lang i NV-SØ, 7 m. bred. Nær den sydøstre Ende et udgravet Kammer med Gang. Kamret sexkantet 2,17 m langt i NØ-SV, 1,50 m. bredt dannet af 5 høje Bæresten, hvorover en anselig Dæksten med enkelte skaalformede Fordybninger. Mod SØ en kort Gang 1,55 m. lang og ca. 0,30 m. bred med en Sten for hver Side (den SSØ Sten noget afsprængt). Mod NNØ 15 Randsten (deraf 3 staaende, Resten væltet). Mod NV 2 (væltede) mod SV 19 (deraf 5 staaende Resten væltet) og mod SØ 2 (væltede). Paa 2 Steder Tværrækker af Sten henover Dyssen (henholdsvis 3 og 5 Sten). Bevoxet med Græs og lidt Buske.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid3 skåltegn på dækstenen. 2 grupper af store sten på midten og NV-enden af højen kan måske høre til yderligere kamre.
1983
Museal besigtigelse - Holbæk Museum
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. 1,6 x 42,0 x 12,0 m. VV-SØ. Randsten NV 3, NØ 13, SØ 3, SV 11,, Kammer (jordfrit) af 5 bæresten og 1 dæksten, På dækstenen ses mindst 3 skålformede fordybninger. Gang mod SV af 2 sidesten. En gruppe store sten mod NV på højen kan høre til endnu et kammer. Det samme gælder et par store sten midt på højen. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn dysse. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1998
Museal prøvegravning - Odsherreds Museum
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links