Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431018
Sted- og lokalitetsnummer
220106-90
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 26 m lang i N-S, 8 m bred indtil 1,50 m høj. På midten et kammer 2 m langt i N-S, 0,60 m bredt og 1 m dybt, sat af 2 sten i hver langside og 1 for hver af enderne. 5 m fra N-enden ses i et hul 3 større, flækkede sten efter et ødelagt kammer. 12 randsten omkring S-enden.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Jordhøjen 1,50 m h. 35,50 m i N.-S. 7 m. br. 8 m. fra S.-Enden findes et Kammer med Længderetning N.-S. Størrelsen fremgaar af Skitzen. Kamret udgravet. Overliggeren mangler. 6 m fra N.-Enden har ligget et andet Kammer, der er fuldstændig splittet. Paa dets Plads ses nu kun et stort Hul, hvori nogle kløvede Stenstykker. Alle V.-Sidens Randsten, med undtagelse af de 4 sydligste, er fjærnede. Paa Nordsiden sidder 8 Sten. Alle de øvrige Randsten er fjærnede. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1923
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 26 m lang i n-s, 8 m bred, indtil 1.50 m høj. På midten et kammer 2 m langt i n-s, 0.60 m bredt og 1 m dybt, sat af 2 sten i hver langside og 1 for hver af enderne. 5 m fra nordenden ses i et hul 3 større flækkede sten efter et ødelagt kammer. 12 randsten omkring sydenden.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. På højen ung bøgebeplantning, 20-årig, bør tyndes mod skovvej, rækkerne går diagonalt over højen. I V-siden større indgravning samt sti hugget til højen. Maskinaktiviteten på gravhøjene i (...?) er forbavsende intens og helt i strid med naturfredningsloven. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
1995
Beskadigelse/hærværk - Haderslev MuseumGravning af store huller i højen.
1995
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1995
Anmeldelse fra privat - Haderslev Museum
1995
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumI langhøjen var der gravet et 2x1 m vinklet hul umiddelbart bag den nordre gavlsten i dyssekammeret. Yderligere et hul var gravet i højen. De afrensede profiler viste, at højen kun var bevaret som et ca. 0,5 m gråligt stærk udvasket lag. Der var ligeledes foretaget en ulovlig gravning i langhøjen sb.89.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links