Oversigtsfoto set fra NV
.
Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
26146
Sted- og lokalitetsnummer
150406-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Stenalder (dateret 250000 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Urnebrandgrube, Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Stenkiste, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/7 1972 samt 6/1 1983. Langdysse orienteret NV-SØ 18 x 7 m, ca. 1,25 m høj. Omsat med 46 randsten. Omtrent midt i højen et ovalt dyssekammer bestå- ende af 5 bæresten. Gang mod øst bestående af 3 bæresten i syd, heraf een udenfor randstenskæden. Bevokset med græs og buske. (Restaureret 1976). 1972: Langdysse 1 - 1,50 m høj, 14 m bred og 22 m lang i NNV-SSØ. I højningen rest af kammer 0,80 x 2,25 m stort med 1 endesten mod vest og 2 sten i hver side. Enkelte randsten. Bevokset med træer.

Undersøgelseshistorie

1906
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langhøj i Retn. Nv-Sø, ca. 1 M h., 21 M l., 14 m br. Mod Nv. er afgravet ca. 1,5 M., hvorved ses, at Højningen for en stor Del bestaar af omtrent hovedstore Sten. I Toppen ses Rester af et Kammer med Længderetning vinkelret paa Højens, jvf. hosstaaende Rids. Højen en beplantet. Højene Nr. 22-23 ligger i Hørret Skov, under Wilhelmsborg.
1906
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdflydende, ingen Sten paa Plads.
1964
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1964
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1964
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 1,5 x 15 x 22 m (NV-SØ). To Randsten ses. Midt i Højen og på tværs af dennes Længderetning ses Rester af et Kammer, bevaret er en Endesten og 2 sten i hver Langside. Græsklædt med unge Løvtræer i Løvskov. Fredningsværdig.
1972
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 1 - 1,50 m høj, 14 m bred og 22 m lang i NNV-SSØ. I højningen rest af kammer 0,80 x 2,25 m stort med 1 endesten mod vest og 2 sten i hver side. Enkelte randsten. Bevokset med træer.
1976
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Museal restaurering - Moesgård Museum
1976
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af langdysse med et tværliggende kammer. Keramik til begge sider for gangåbningen. Under højen en ældre grube, udenfor højen urnebrandgrube med lerkarskår og en stenkiste med et par flækker. Restaurering foretaget.
1976
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Museal udgravning - Moesgård Museum
1983
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Aflysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse orienteret NV-SØ 18 x 7 m, ca. 1,25 m høj. Omsat med 46 randsten. Omtrent midt i højen et ovalt dyssekammer bestående af 5 bæresten. Gang mod øst bestående af 3 bæresten i syd, heraf en udenfor randstenskæden. Bevokset med græs og buske i højskov. Restaureret 1976. Tidligere deklaration på 2514:25 aflyses.
1983
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen er græsklædt.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links