Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322641
Sted- og lokalitetsnummer
020601-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Harald Hildetands Høj". Rest af langdysse 2 x 12 x 20 m i NØ-SV. Kun enkelte randsten tilbage. I nyere tid har man forsøgt at restaurere højen ved at omsætte den med en del kløvede sten. Græsklædt, med krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen saakaldte Harals Hildetands Høi er Resterne af en tildels forstyrret Langdysse. Den tilbage staaende Del er c. 50' l. 35' br. med Retning NØ-SV, c. 4' h. Om Foden har der været en Stenkreds, af hvilke kun enkelte store Blokke staa paa deres oprindelige Plads, de øvrige ere benyttede til Bygningsbrug. I nyere Tid har man søgt at restaurere Høien ved at omsætte den med en Del større kløvede Sten. Paa Midten har der været et firkantet Gravkammer som er ganske forsvundet. (Se Tegning af Høien i sin oprindelige Skikkelse i Museets Arkiv). [[Fol. Pl. 68. Græsklædt med Krat i Ager ]]. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1883
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Harakd Hildetands Høj". Rest af Langdysse, 2 x 12 x 20 m, i NØ-SV. Kun enkelte Randsten tilbage. I nyere Tid har man forsøgt at restaurere Højen ved at omsætte den med en Del kløvede Sten. Græsklædt, med Krat i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdaterede fotos.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHarald Hildetands Høj. Rest af langdysse, mål ca 20x12x2 m, retning NV-SØ (ikke NØ-SV). Tæt bevoksning af krat, hist og her skimtes randsten, nogle kløvede (nyere) ingen synlig fredningsten. Højen ligger på skråning parallelt med Lejre å neden for højdedrag. Der er anbragt et gammelt markredskab ved højfod, næsten tilgroet. Placeret omtrent 40 m fra offentlig vej, hvor der er en parkeringsplads. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende blandt mange oldtidsminder parallelt med Lejre ådal, vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links