Skilt ved fortidsminde set fra syd
.
Oversigt set fra øst
.
Nordøstligste gravkammer set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
370632
Sted- og lokalitetsnummer
200107-201
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Stenbygget grav, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Gravhøje. Areal på 40 x 18 m, længst Ø-V, der indeholder resterne af 3 trapezformede anlæg, der ligger delvist oveni hinanden, med i alt 5 frilagte storstensgrave og 2 frilagte stendyngegrave.

Undersøgelseshistorie

1934
Dyrkning/land- og skovbrug - Haderslev Museum
1934
Museal udgravning - Haderslev Museum
1935
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af ufuldstændig langhøj med et nedgravet dyssekammer og en jordgrav med stenramme, dækket af en stendynge. Mulige rester af højens randstenskæde og stenkappe. I kammer 1 fandtes en fragm. flintdolk og et lerkarskår. I grav 3 fandtes et øskenbæger og et uornamenteret tragtbæger. Oldsagerne fra disse 2 grave opbevares i HAM. Ved den formodede randstenskæde fandtes flere steder lerkarskår. Efter endt undersøgelse istandsattes anlæggene med fredning for øje.
1935
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAreal, 18 x 25 m, med en gravplads fra stenalderen, 3 dyssekamre, en rammegrav og flere andre stensætninger. Arealet er afmærket med 4 MS, een i hvert hjørne.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961
Dyrkning/land- og skovbrug - Haderslev Museum
1961
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1961
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse af sten øst for det fredede areal. Stenene stammer muligvis fra et sløjfet megalitanlæg.
1983
Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
1983
Museal udgravning - Haderslev Museum
1983
Museal restaurering - Haderslev Museum
1983
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1984
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse af areal øst for sb.201A resulterede i fremkomsten af en komplet trapezformet langhøj med tomten af et nedgravet dyssekammer. Langhøjen var omgivet af en grøft med randsten. Endvidere viste det sig, at den ufuldstændige langhøj, som udgravedes i 1936 og 1938 er en forlængelse af den her fundne trapezformede langhøj.
1990
Museal udgravning - Haderslev MuseumUndersøgelserne har vist at de fundne dyssekamre ikke stammer fra en fladmarksgravplads. De kan således ikke betegnes som underjordiske i den forstand at de har ligget skjult under stenalderens markoverflade. Udgravningen har vist at der på skråningen ned mod Fladsådalen har ligget fire aflange trapezformede anlæg der har omsluttet de fundne grave. Anlæg I og IV indeholdte kun en grav, mens anlæg II og III rummede hver tre grave. Alle anlæg havde en grav placeret i den brede vestende.
2016
Museal besigtigelse - Sydvestjyske MuseerAreal på 40 x 18 meter, længst Ø-V, der indeholder resterne af 3 trapezformede anlæg, der ligger delvist oveni hinanden med i alt 5 fritlagte megalitter og 2 fritlagte stendyngegrave. Området går udenfor de tre tilbageværende fredningssten, der kun har dækket dele af gravanlæggene.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links