478 randstene. Set fra NV
.
475 kammer. Set fra SØ
.
473 oversigt. Set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362510
Sted- og lokalitetsnummer
050705-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/12 1914. Gdr. Niels Pedersen, Lindegård Diplom Afmærkn.: MS 1915, løjtnant Lassen Langdysse, 1,6 x 5,5 m. Randsten N 7, S 7, Ø 2, V 2. Af kam- meret ses toppen af 2 bæresten og en lidt forskubbet dæksten. Bev. med krat og hyld.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Retning NV-SØ, 13-14 M. lang 5.50-6 M. bred. Den ligger i et tæt Krat i Ager. I det sydlige Hjørne er der Brud på Stenranden, i Sydøstenden ses 1 Sten, i Nordøstsiden 8, i Nordvestenden 2 og i Sydvestsiden mindst 10 større Sten. Af Grave saas intet, men det var i det hele særdeles vanskeligt i det tætte Krat at faa Rede paa Forholdene. I 1914 besaas Dyssen paany og fredlystes, Krattet var da for største Delen ryddet, saa en nøjere Beskrivelse kunne tages. (Jfr Pl X.). ]Den blev samtidig fredlyst.[. Højningen, der havde Retning NV (til Vest) - SØ (til Øst), er c 16 M lang. Mellem Stenrækkerne er 12 x 5.50 M. Nordsidens Sten rækker dog ud over enderækkerne, denne Side er 15.50 l. I Nord er der sløjfet af Højningen imod Øst, saa 7 Sten staar helt blottede med samlet Længde 9 M. og en Højde af indtil 1.30.(Jfr Fot 2, der er taget fra NØ). Vest for den mangler Stenrækken lige til Hjørnestenen, der findes. Disse Sten er fjærnede fra Dyssen, nogle ligger i Marken. Fra hver Ende ses 2 Sten, i Sydsiden ses 7. Af kammeret ses Toppen af den nordre og vestlige Sten, samt Dækstenen, der er afvæltet, saa den nu kun hviler paa Nordstenen, der er 1.40 M. lang, den vestlige Sten er c 080. Nær Østenden ses et Par større Buske, ellers kun Smaapurl. Paa Fot 1 ses Dyssen fra Syd, det ses at den ligger paa Randen af en Skraaning, man ser ud over det lavere Land.
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 x 5.5m. Randsten: N.7, S.7, Ø.2, V.2. Af Kammeret ses Toppen af 2 Bæresten og en lidt forskubbet Dæksten. Bev. med Krat og Hyld.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkOrienteret NV-SØ randsten SØ 2, SV 7, NV 3 og NØ 9. Imellem randsten i SV ligger 4 0,3-0,4 m ikke-jordfaste store sten. 1 skåltegn på dækstenen overside, der vender mod NØ. FM-sten sat mellem kammersten og randstene i NV.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links