Faktaboks
- Kommune
- Gribskov Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 252722
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010102-93
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Hesselbjerg
Oversigt - fra S
Original fredningstekst
Langhøj, 12 x 24 m, ca. 2 m høj, orienteret i Ø-V. Højfoden noget udflydende. I højens V-ende er det ca. 3 x 3,3 m stort og ca. 0,75 m dybt hul efter fjernet dyssekammer, og i højens Ø-ende er et modsvarende hul, hvori ses ca. 0,2 m store sten.
Undersøgelseshistorie
- 1989
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAfsætning: andet. Langhøj: ca. 2 m høj, ca. 24 m lang og 12 m bred. Langhøj: orienteret omtrent ø-v med spor efter 2 fjernede dyssekamre. Højen har udflydende sider og er derfor svær at afgrænse nøjagttigt. I højens vestlige ende er et 3,3 (ø-v) x 3 m (n-s) stort og ca. 0,75 m dybt hul efter et fjernet dyssekammer. I højens vestlige ende er ligeledes sporerne efter et dyssekammer af tilsvarende dimentioner og orientering. Heri 15-20 cm store sten. Højen er bevokset med nåle- og løvtræer, opvoksende krat og dækket af mos. Den er beliggende i et lille ubebygget område omgivet af sommerhusbebyggelse. Området rundt om højen er helt tilgroet med 15-20 år gamle løvtræer og buskads. Adresse: Hyttebakken 7 Ejer: Olaf Kristian Sveistrup Kong Valdemarsvej 21 a Søllerød pr. 2840 Holte Vdr. afsætning-ikke alt for nøjagtigt, da der er anlagt nye sommerhusveje efter 4 cm kortenes trykning.
- 1990
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, 12 x 24 m, ca. 2 m høj, orienteret i Ø-V. Højfoden noget udflydende. I højens V-ende er et ca. 3 x 3,3 m stort og ca. 0,75 m dybt hul efter fjernet dyssekammer, og i højens Ø-ende er et modsvarende hul, hvori ses ca. 0,2 m store sten.
- 1990
- Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
