Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221651
Sted- og lokalitetsnummer
141101-42
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 2 m S for 2216-50; efter gl. beskrivelse 33 m i Ø-V, 5 m bred. Rester af 1 kammer; randsten : 13 i N, 8 i S; meget ødelagt. 2216-50, 51, 52 kaldes "Den gamle kirkegård"; det hele er nu et vildnis, vist ikke forandret, men de enkelte sten kan ikke identificeres. Træ- og kratgroede i ager.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 Langdysser, Kalvø Hgd, Bregned S, Østerlisbjerg H. Her har indtil 1854 været mindst 2 Dysser [sb.nr. 42A-B]. [Sb.nr. 42] A: 120' lang og 20' bred med Længderetning fra Øst til Vest. Efter Hjørnesteen, Randsteen og Rester af andre Steen at dømme, synes der at have været 2 Kamre 6 a 7' høje, og flere af Krandsstenene have været ligesaa. Fylden har ikke været højere end 2 a 2½'. De fleste Steen, der nu findes, ere mindre end anført, eller ere de ogsaa Rester af større. [Sb.nr. 42] B: er jevn sideløbende med A. og Afstanden mellem dem er kun 6'. De synes at have havt Fyld fælleds. Denne Dysse synes kun at have havt eet Kammer, ellers er den i alle Maade lig sin Nabo. Den er 100' lang og 16' bred. Dyssen C [sb.nr. ?] maa antages at være en paabegyndt Langdysse, der ikke er blevet færdig, eller er den meget tidlig nedbrudt og berøvet alle sine Steen mod Nordvestsiden foruden sine Kammersteen. Nu fremtræder den som en langagtig Forhøjning af nogenlunde Form med en meret uregelmæssig Steensætning i en Rad. Disse 3 Langdyssers Stilling til hinanden er saaledes som Tegningen viser. [[1946.: Det hele i Vildnis, vist ikke forandret, men de enkelte Sten kan ikke identificeres. I V.-enden af 42a er en Skarnkule m. Flasker, Daaser etc. 42a-c kaldes "Den gamle Kirkegaard."]] [[Fredede]] Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat.
1894
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSb.nr. 42B: Langdysse, 2 m S for [sb.nr.] 42a, efter gl. Beskrivelse 33 m lang i Ø-V, 5 m bred, Rester af 1 Kammer, Randsten: 13 i N, 8 i S, Meget ødelagt. [Sb.nr.] 42a-c kaldes "den gamle Kirkegaard", det hele er nu et Vildnis, vist ikke forandret, med de enkelte Sten kan ikke identificeres. I Vestenden af [sb.nr.] 42a er der en Dynge Flasker, Blikdaaser etc! Træ- og kratgroet i Ager. 1). 1) Burde undersøges, restaureres og opmaales.1946.: Det hele i Vildnis, vist ikke forandret, men de enkelte Sten kan ikke identificeres. I V.-enden af 42a er en Skarnkule m. Flasker, Daaser etc. 42a-c kaldes "Den gamle Kirkegaard."
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAfsætning: Se 2216:50. Langdysse, 1,0 x 27,0 x 6,0 m. Meget beskadiget, overfladen stærkt ujævn og omrodet. Dimensionerne noget usikre, da afgrænsning er vanskelig at definere eksakt. Randsten: 10 i S, 8 i N, nogle ret tvivlsomme. Kammer: Rester af stærkt ødelagt kammer i Ø-ende med en større (muligvis sprængt) sten samt 3 mindre. Hærværk: Afbrændt bål i hult træ på højen. Ny aftale: Se 2216:48. Koncept vedlagt (sendes ikke). Råstof-før: Se 2216:50. I Statsskov. *************************************** Genbesigtigelse 26.5.1987: Ingen beskadigelser. JGB Bevoksning: 1982: Løvkrat.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBeliggende i lille skovstykke sammen med f.nr. 221650 og 221652. Bevokset med løvtræer og krat. Synlig fra offentlig vej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links