694 randstene i SØ. Set fra SSV.
.
702 randstene i NV. Set fra N.
.
701 kammer. Set fra SV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372421
Sted- og lokalitetsnummer
040505-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1/9 1886, etatsråd J.V. Neergaard til Gunderslevholm. Afmærkn.: MS 1886. Langdysse 7 x 57 m. Træbevokset i ager. Kammer nærmest NØ- enden af 4 bæresten, ingen dæksten. Randsten: SV 5, (1 v.), NØ 4 (4 v.), SØ 41 (7v.), NV 40 (3 v.).

Undersøgelseshistorie

1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 57,26 Meter lang i Østnordøst til Vestsydvest, 7,23 M bred. Henimod den nordøstlige Ende et aflangt firsidet Gravkammer af mandslængde, med 2 Sidestene og 2 lige høje Endestene. Dæksten mangler. Af Randstene har den vestsydvestlige Side ]1 staaende[ 1 omfalden, den østnordøstlige Side 1 staaende 4 omfaldne, den østsydøstlige Side 44 staaende 7 omfaldne, den vestnordvestlige Side 37 staaende 3 omfaldne. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1924
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(fredning af egetræer).
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyse, 7 x 57 m. Træbevokset i Ager. Kammer nærmest NØ.Enden, af 4 Bæresten, ingen Dæksten. Randsten: SV. 5 (1 væltet) NØ. 4 (4 væltede) SØ. 41 (7 væltede) NV. 40 (3 væltede).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse med 1 kammer uden dæksten, 1,8 x 57 x 9 m. Et område på 0,5 - 4,0 m udenfor randstenene holdes fri af dyrkningen. Bevokset med krat og gamle ege. Randstenskæden opr. 7 x 55 m, men væltede sten mod NØ og ved langsiderne gør den et par meter større i både længde og bredde. Enkelte marksten henkastet langs SØ-langside. Aftale : Buske udenfor randstenskæden kan skæres ned og fjernes. Henkastede marksten fjernes. Det gøres efter høst i år af ejeren. ** Seværdighedsforklaring ** Frit synlig på højdedrag på mark. Med sin velbevarede randstenskæde og jordfyldte indre. En rydning af hylde- og tornebuske vil gøre den endnu flottere, og vil gøre den mere synlig fra vejen. I gruppe på i alt 4 megalitgrave. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLangdysse. FM-sten sat i højtop ca. 1/4 fra SV-ende.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links