4823 oversigt. Set fra N.
.
4584
.

Faktaboks

Kommune
Faxe Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
36271
Sted- og lokalitetsnummer
040205-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerl.: Holtegaard Tingl.: 31/7 1902, F.C. lensgreve Molkte til Bregentved. Ufuldstændig langdysse med endestenene sprængt i nyere tid. 14 randsten i N-siden, 11 i S-siden. Stenfyldt hul oven i dyssen.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUfuldstændig Langdysse, hvis Endestene ere sprængte i den nyeste Tid, oprindelig 84' l. i V-Ø. 29' br. Midt oveni Dyssen spores Ovenkanten af et ikke udgravet Gravkammer. Et stenfyldt Hul Ø. for antyder mulig Pladsen for et sløjfet Gravkammer.- Af Randstene findes 14 langs nordre Side, 11 langs den søndre, heraf ere de 3 væltede. Fra vestre Ende ses Fyld bortgravet af Jordhøjen i gammel Tid.
1939
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUfuldstændig Langdysse med Endestenene sprængt i nyere Tid. 14 Randsten i N.Siden, 11 i S. Siden. Stenfyldt Hul oven i Dyssen.
1939
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links