Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
38217
Sted- og lokalitetsnummer
040411-28
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3821-7, 8. Tingl.: 28/6 1894, gdr. Hans Hansen ifølge reservation i skøde fra Basnæs Gods. Langdysse 16 x 6 m. Forstyrret i NØ-enden. Randsten: NV 13, SV 5, SØ 12. 2 kamre, hver med 4 bæresten uden dæksten. Kratbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVestligst ligger en Langdysse med to rectangulaire Gravkamre i samme Retning som Dyssen NØ-SV. Langdyssen har været c. 60' l. men 8' er afskaaret af den n.ø. Ende, den er 19' br. Langs den n.v. Side staar 13, langs den s.ø. 12 Randstene tilbage: for den søndre Ende staar 5 lidt højere end de andre. Gravkamrene ere 5'6" l. og 4'3" l. (det n.ø.) 2'3" og 1'9" br. dannede af fire Sidestene, Dækstenene mangle.
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med to rectangulaire Gravkamre i samme Retning som Dyssen, Nordøst til Sydvest. Dyssen er 62' lang men noget af den østre Ende er skraat afgravet. Bredden 18'4" til 19'. Langs den nordvestlige Langside er 13, langs den sydøstlige 12 Randstene. For den sydvestlige Ende er 5 Sten lidt høiere end de andre Randstene. Det nordøstlige Gravkammer er 5' langt, det sydvestlige 5'4" langt, 2'- 2'6" bredt.
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 m.l., 6 m.br., forstyrret i NØ.-Enden. Randsten: Mod NV. 13, mod SV. 5, mod SØ. 12. 2 Kamre, hver med 4 Bæresten, uden Dæksten. Kratbevokset i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1966
Byggeri og anlæg - Moesgård Museum
1966
Museal udgravning - Moesgård Museum
1984
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1984
Aflysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDeklaration lyst den 28. juni 1894 på matr.nr. 10a Holten bedes slettet for langdyssens vedkommende, da denne er sløjfet efter udgravning. Højen lyst samtidig på samme matr.nr. berøres ikke.
1984
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning og flytning af Langdyssen. Det kunne konstateres, at Stigsnæs-langdyssen målte ca. 6x16 m og bestod af 2 små lukkede dyssekamre placeret med 6 m's afstand. Det NØ-ligste kammer blev bygget i forbindelse med en runddysse, hvis randsten delvist var bevarede. Hvert kammer bestod af 4 bæresten, begge dæksten manglede. Langdyssens randstenskæde med tørmursopbygning var stort set intakt på 3 sider. I højfylden fandtes TN- lerkarskår, i kammer L (den tidligere runddysse) fandtes tillige en SN-flintdolk m.v. [NM I ber.nr. 4872].
1998
Byggeri og anlæg - Sorø Amts Museum, Arkæologisk AfdelingPlan om anlægslager og kabelgård ved Stigsnæsværket tæt ved en fredet gravhøj.(der er tale om dobbeltnummerering, idet 1998002 findes under 040213, sb35+42)

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links