Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
462436
Sted- og lokalitetsnummer
070624-11
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/9 1926 (J.D. Friderichsen) Afmærkn.: MS (1927, Hans Kjær) Langdysse, 40 x 8 m, 1 m høj. 11,5 m fra ØNØ-enden et jord- dækket aflangt-firk. kammer af 3 bæresten og nedvæltet dæk- sten. Randsten: VSV 3, VNV 16, ØNØ 2, SSØ 17. I siden mod VNV bred afgravning efter 2 fjernede randsten. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i den gamle Fredskov. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1929
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(4) Langdysse: ØnØ-VsV. 40 m ., 8 m br., Jordhøjningen indtil 1 m h. Randstenene er indtil godt 1 m brede, indtil 3/4 over Jord, i VSv. 3 liggende, ikke særlig store, i VnV. 13 staaende, 3 skredne, de 2 afkløvede, i ØnØ. 1 stor, udvæltet, 2,2 m h. i N.ø. Hjørne 1 st., 1,6 m h. Ved Sv. hjørne ligger en stor Sten, 2,7 x 1,4 m. (Dæksten?) i SsØ. 12 staaende, 5 skredne eller omvæltede Sten. - 11 1/2 m fra ønø Ende, kun 1 m fra ssø Langside, set et Kammer, hvis Bærestens Overkant omtrent flugter med Jordfladen, aflangt firsidet i Ø-V., sat af 1 Sten i Ø. S. og N. 1,4 m l. nu 1/2 m br., søndre Sten hælder indad. Et Brudstykke henligger sø for Kamret. - I VnV Side er en 2 m br. Afgravning efter 2 borttagne Randsten. I Højskov. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 40 x 8 m, 1 m høj. 11.50 m fra østnordøstenden et jorddækket aflangt-firkantet kammer af 3 bæresten og nedvæltet dæksten. Randsten: vestsydvest 3, vestnordvest 16, østnordøst 2, sydsydøst 17. I siden mod vestnordvest bred afgravning efter 2 fjernede randsten. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret Ø-V. Næsten komplet randstenskæde med 19 sten i N, 1 i Ø, 18 i S og 2 i V. De fleste sten stående, nogle dog udvæltede. Højfod indtil 0,7 m over terræn. Oprindelig længde ca 40,5 m., bredde (ens i Ø og V) 6,5 m. 12 m fra Ø-enden og placeret S for højens længdeakse et langstillet kammer bestående af en bæresten i hhv. N,Ø og S og udenom dæksten. Sidestenene konvergerer noget, således at kammeret er bredest i V: 0,5 m mod Ø-endens 0,3 m, målt øverst på de lidt indadhældende sten. Beliggende på noget skrånedne terræn, hvorfor det ovenfor angivne højdemål kan være noget flertydigt. Mål: 1,8x41,5x11,6 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et usædvanlig helstøbt, overskueligt og smukt beliggende fortidsminde. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links