2293 kamre. Set fra S.
.
2289 oversigt. Set fra NNØ.
.
7089 randstene i V. Set fra NV.
.
7078 oversigt. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Faxe Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
38281
Sted- og lokalitetsnummer
050302-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/9 1896. Vemmetofte adelige Jomfrukloster. Høj, "Junkershøj", langdysse, 50 x 8 x 1 m. I midten et kam- mer af to bæresten og dæksten, lidt sydligere dæksten af et andet; omkring kamrene større udgravninger. Randsten: syd 5 (2 væltede), vest 20 (13 væltede), nord 3 (2 væltede), øst 22 (5 væltede).

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Junkershøj" kaldet. Retning N til V - S til Ø. 163' lang, 24' bred. Jordhøjningen indtil 4' høj, højest og bedst bevaret i den sydlige Ende. Af Randstene findes: mod S 3 staaende (af hvilken to rage 4'2" op af Jorden), 1 falden, mod Ø 21 staaende, 3 faldne. - 70' fra Sydenden et tømt, atter delvis løvfyldt Kammer med samme Retning som Langdyssen, aabent i S, c 2' bredt. Overliggeren paa Plads, dens øvre Kant i Højde med Jordfyldens Overflade, den er 8' lang, mindst 6' bred. - 85' fra Sydenden et lignende Kammer, ligeledes tømt og nu til Dels løvfyldt, med samme Retning. Kammeret er foroven, 1'7" bredt, 6' langt. Overliggeren paa Plads, dens Overside lidt højere end Jordfyldens Overflade, den er 7 1/2 lang, 6 1/2' bred, 3'3" tyk. - Ved Gravning er Jorden nærmest omkring Kamrene bortført, iøvrigt er Jordhøjen, paa mindre Afskrabninger nær, ubeskadiget Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Junkershøj", Langdysse, 50x8 m. 1 m. høj. I Midten et Kammer af 2 Bæresten og Dæksten, lidt sydligere Dæksten af et andet, omkring Kamrene større Udgravninger Randsten: S.5,(2 v.) V.20 (13v.) N.3(2v.) Ø.22(5v.).
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Junkershøj". Langdysse N-S, randsten: N 2, Ø 21 (+ 1 der ligger oppe på højen), S 5, V 22 (+ et par kløvede sten ved siden af højen). Midt i højen et kammer i højens længderetning, bestående af 2 bæresten og 1 dæksten, lidt syd herfor ses dækstenen af endnu et kammer. Gammel nedgravning omkring kamrene, desuden en gammel indgravning fra V i højens sydlige del. Mål: 1,5x55x8 m. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn, stor høj med mange sten. Ligger op til skovvej. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fortidsmindet er flot plejet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links