Foto af fortidsmindet
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342510
Sted- og lokalitetsnummer
040206-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse (Ø-V) 2 x 14 x 29 m. Randsten: V 4 (1 v.), N 8 v., Ø 3, S 8. I højen 2 kamre. Det østlige kammer: rektangulært, or. N-S, dannet af 4 sten, overliggeren væltet af. Det vest- lige kammer: antagelig femsidet. Stærkt forstyrret. 4 sten på omtrent opr. plads. Overliggeren væltet af. Bevok- set med buske og træer. I ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i V-Ø. 50'10" l. 26'6" br. med to Gravkamre, det ene rektangulært 4'6"l. i N-S., det andet femsidet med Indgangsaabning mod V. Dækstenen til dette ligger afsprængt i et Par Alens Afstand, Dækstenen til det andet Gravkammer ligger henført til Langdyssens østre Ende. Af Randstene ses 4 for den vestre Ende, den ene er væltet, mod Øst rager Toppene af 2 Endestene frem i Jordskorpen. Paa den søndre Side ses en Række af 8 Randstene, derimod ere Randstenene paa Nordsiden alle væltede ned ad Skraaningen af den Banke, paa hvilken Dysse er anlagt. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (Ø.-V.), 2 x 14 x 29 m. Randsten: Vest 45, heraf 1 væltet, Nord 8 væltede, Øst 3, Syd 8. I Højen 2 Kamre. Det østlige Kammer: Rektangulært, orienteret N-S, dannet af 4 Sten, Overliggeren væltet af. Det vestlige Kammer: Antagelig femsidet. Stærkt forstyrret. 4 Sten paa omtrent oprindlig Plads. Overliggeren væltet af. Bevokset med Buske og Træer. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,5 x 29 x 14 m. Langdysse, mål ca. 29 x 14 x 2 m, orientering Ø-V. Dyssen er helt tilgroet med hyld, krat, vilde roser og nælder - opgav at tælle randsten, så dog ud til at være intakt, nåede heller ikke hen til østlige kammer. Det vestlige kammer var forstyrret, måske oprindelig 5-sidet, 4 bæresten, der rager ca. 0,5 m over terræn, overligger væltet af mod NV. Den ligger på kant af bakke ved skråning ned mod bæk mod N, ca. 300 m fra privat vej og 800 m fra offentlig vej. Kan ved pleje blive **. Ejeroplysninger på berejserblanket. Ingen påtale / henvendelse. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links