Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
352125
Sted- og lokalitetsnummer
040307-61
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 30 x 8 x 1 m. I midten kammer af 5 bæresten og 1 dæksten med mange skålformede fordybninger; i sydenden et kammer af 5 bæresten uden dæksten; mellem disse en bære- sten af et 3. kammer. Randsten: N 2, Ø 18, V 15.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Retning Sydsydvest-Nordnordøst. Den sydlige Ende forstyrret, det bevarede Stykkes Længde 95', Bredde 23-24'. Jordhøjningen mellem Randstenene uregelmæssig, indtil 3' høj. Af Randstene findes: i den nordlige Ende 2 faldne, i den østlige Side 18 staaende eller skredne, 1 falden, i den vestlige Side 10 staaende eller skredne, 6 faldne. - 48' fra den nordlige Ende et velbevaret uudgravet firsidet Kammer, dannet af 5 lige høje Bærestene (2 i Østsiden, 1 i hver af de andre), som rage lidt (1/2 - 1') op af Jordfylden, med Overliggeren hvilende paa sin oprindelige Plads. Kamrets Retning NordnordøstSydsydvest, dets Længde c 5', Bredde 2'2". Overliggeren er 5'8" bred, 8' lang, 3'3" tyk, paa dens Overside er indslebet talrige skaalformede Fordybninger, der taltes 25, men flere ere utvivlsomt udviskede ved Stenens Forvitring.- 60' fra Nordenden ses i Jordfladen en 5' lang Sten med Retning Nordnordøst-Sydsydvest, utvivlsomt den østlige Sidesten af et ødelagt Gravkammer.- 86' fra Nordenden ses i Jordfladen Toppene af et (tømt?) Gravkammers Sidestene, 5 ialt (1 i Vestsiden, to i Østsiden, 1 for hver Ende), alle lige høje. Det nu jordfyldte Kammers Retning Nordnordøst-Sydsydvest, dets Længde 4', oprindelig større, idet den nordlige Endesten er skreden noget indad, dets Bredde 1'11", Overliggeren mangler. Se Planche 43. Bevoksning: 1983: Græs
1897
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1897
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForhandlinger vedr. køb af dyssen til fredning.
1917
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 30 x 8 m., 1 m, høj, I Midten Kammer af 5 Bæresten og 1 Dæksten med mange skaalformede Fordybninger, i Sydenden et Kammer af 5 Bæresten uden Dæksten, mellem disse en Bæresten af et 3. Kammer. Randsten: N. 2, Ø. 18, V. 15.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 0,8 x 33,0 x 8,0 m. Orienteret N-S. Randsten: N 3, Ø ca. 20, S , V 16. Randstenene mod Ø er ret små og svære at skelne fra senere tilførte sten. I S-enden af højen er et rektangulært kammer af bæresten (plads til en sjette mod SV), orienteret N-S. Ingen dæksten. SØ-hjørnet er fyldt med løst opstablede sten, hvoraf nogle kan være tørmursfliser. Kammerets indvendige mål: 1,45 x 0,65 m., dybde 0,63 m. Ca. 10 m. fra højens S-ende ligger 1 stor sten i højens længderetning, måske sidesten i et kammer. Midt i højen er et rektangulært kammer orienteret N-S, bygget af 5 bæresten og 1 stor dæksten. I dækstenens overside er et stort antal skålformede fordybninger (ca. 40). Dyssen er under pleje. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn og ret velbevaret dysse med skåltegn. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Flot beliggende langdysse på mark.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links