12a
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342420
Sted- og lokalitetsnummer
040106-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer i høj 0,6 x 11 m. Nu 8 randsten, men adskillige af dem næppe på den oprindelige plads. I højen et stenkammer 1 x 2 m (Ø-V) bestående af 6 svære bæresten (2 i hver lang- side 1 for hver ende). Overliggeren ligger væltet ud Ø for kammeret på højen. Hvorvidt anlægget har været en lang- eller runddysse uvist. Bevokset med græs og buske. I ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Tæt nordøst for Huset, ikke langt fra Skjellet til Lille Bøgeskov, findes en aflang firkantet Gravkiste, omgiven af en nu omtrent ligesidet, firkantet Høi af Jord og Sten, omtrent 3 Fod høi, det hele en Levning af en Langdysse, hvor Længderetning sandsynligvis har været: Vest-Øst. ved de 2 Sider af Høien hvis Tværmaal er omtrent 26 Fod, findes 10 Randsten indtil 5 Fod høie. Kisten med Længderetning omtrent i Vest-Øst har to Sten i hver Langside, 1 i hver Ende. Kisten er udgravet i en Dybde af 4 Fod. Dækstenen er afvæltet og afsprængt. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen sydligere Langdysse [syd for sb.17](se S.M.) har ingen Endesten mod V. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer i Høj, 0.6 x 11 m. Nu 8 Randsten, men adskillige af dem næppe paa den oprindelige Plads. I Højen et Stenkammer 1 x 2 m. (Ø-V) Bestaaende af 6 svære Bæresten (2 i hver Langside, 1 for hver Ende). Overliggeren ligger væltet ud øst for Kamret paa Højen. Hvorvidt Anlæget har været en Lang- eller Runddysse uvist. Bevokset med Græs og Buske. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 1,2 x 10 x 8 m. Dysse i høj, der måler ca. 0,6 x 10 x 8 m (tidligere større) i Ø-V'lig retning. Der ses 5 randsten (og 1 udenfor rækken) mod S, mod Ø 2. Midt i højen er et kammer i Ø-V'lig retning med 2 bæresten mod S, 2 N, 1 V og 1 tærskelsten mod Ø, indre mål ca. 1,5 x 0,7 m. Der ligger en større sten Ø for kamret, antagelig afvæltet dæksten. Kamret rager ca. 0,6 m op over højen. Ingen synlig fredningssten. Den ligger ret højt i et ret åbent landskab, ca. 100 m fra markvej og 250 m fra offentlig vej. På højen lå der enkelte sten og andet affald (næsten dækket af vegetation), og der havde været afbrændt et lille bål i kanten af højen. Jeg lagde besked på gården SV for højen om at pløje ½-1 m fra højen, det ulovlige i sten, affald og bål - affaldet skulle fjernes inden årets udgang. Hvis ikke de var ejere, da give besked videre (ingen hjemme). ** Seværdighedsforklaring ** Dysse i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links