Faktaboks
- Kommune
- Køge Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 34271
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020108-1
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Kløvested Skov (#1)
Herredstegninger
Original fredningstekst
Dekl. tingl. : 15/7 1908 (Baron C. Wedell-Neergaard, Svenstrup Hvgd., pr. Borup) MS. (1908, L. Lassen). Langdysse i Kløversted Skov. 19,75 i NNV-SSØ, 7,40 m br. Ingen kendelig jordhøjning. Lidt S. for dyssens midte formentlig rest af kammer, nemlig 1 sten, 1,6 m lang, og 2 noget mindre rand- sten: S.1 + 3 v., V.11 +1, N.2 + 2 v., Ø.8 + 5v. Nær NØ hjørne randsten (?) 1,5 omkr. medindbefattet.
Undersøgelseshistorie
- 1901
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Kløvested Skov Matr.No.20. Dyssen er 21 Meter lang, 7,40 Meter bred. Længderetning næsten Nord til Syd. Den østlige Langside har 7 staaende Randstene 3 væltede, den vestlige Langside 9 staaende og 4 væltede Randstene, ved sydlige Ende er to staaende og 2 væltede Randstene, ved nordre Ende er en staaende en væltet og nogle sprængte Stene. Randstenene ere ret anselige, navnlig den ene Randsten paa Midten af søndre Ende er anselig, 1,40 Meter høi. I Midten af Dyssens sydlige Halvdel er en stensat Grav 1,50 Meter lang, 0,90 bred med 3 Sidestene, en borttaget. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
- 1901
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Kløvested Skov, 19 3/4 i NNV-SSØ, 7,40 m. br. Ingen kendelig Jordhøjning. Lidt S.for Dyssens Midte formentlig Rest af Kammer, nemlig 1 Sten, 1 2/3 m. l. og 2 meget mindre. Randsten, S. 1 + 3 [[v]] V. 11 + 1, N. 2 + 2 [[v.]] Ø. 8 + 5 [[v]]. Nær NØ Hjørne forslæbt Randsten (?) 1,5 m. omtr. medindbefattet.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, tæt tilgroet, i NNV-SSØ'lig retning mål ca. 0,2x19,8x7,4 m. Meget tilgroet, beskrivelse vanskelig, antagelig som det fremgår af kartotekskort. Randsten SØ 4, V 12, N 4, Ø 13. Lidt S for midten rest af kammer med en større aflang sten i NNV-SSØ'lig retning og 2 mindre sten?, rager ca 0,3 m over den ujævne højoverflade, randsten rager ca 1 m op over terræn max. En meget ringe skovvej ca 20 m N for dyssen, ca 300 m til offentlig vej. Ligger på kanten af en morænebakke ned mod lavning mod Ø. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
