Faktaboks
- Kommune
- Vejen Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 330610
- Sted- og lokalitetsnummer
- 190305-74
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Klelund (#2)
Oversigtsbillede - langdyssen set fra sydøst
Oversigtsbillede - langdyssen set fra øst
Dyssekammeret set fra syd
Original fredningstekst
Klelund, matr.nr.11g: Langdysse i skel til matr.nr.10a af Klelund, Lindknud sogn. Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. Afmærkn.: MS 1892. Købt. Langdysse, ca. 117 x 8 m, ca. 1,25 m høj. Nær sydøstenden kammer af 2 bæresten i hver langside og 1 i hver ende, svær dæksten. Rand- sten: nordøst 29, sydøst 1, sydvest 32. Lavning nær østenden, lille indhak fra nord ved kamret. Lyng og græs i ager. NM.I.: ......og 1 i hver ende samt dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1840
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1898
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1898
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, fredlyst, jf. Fortegnelse af 1877, S. 34. Efter en af Kaptain A.P. Madsen 1892 optagen Beskrivelse, sammenholdt med de nu sete Forhold (jf. Pl. VII, Blad 1-4 og Fotografierne paa Pl. IX og X) har den Længderetning Nv-Sø og er 368' = 117 M. l, ca. 8 M. bred. Højningen er ca. 4' (1,3 M.) h. Af Randsten ses midt for sydøstre Ende en større, opretstaaende Sten, mod nordøst ere synlige 29 mindre Sten, mod sydvest 32 Sten. Flere Sten er jorddækkede. Nær Dyssens sydøstre Ende findes et Kammer med Retn. nordøst-sydvest, sat af 6 Bæresten (1 mod nø, 2 i hver Side) og 1 Tærskelsten mod sv. Kamret er 8'6" (2,7 M.) l., 4'10" (1,6 M.) bredt. Midt paa Dyssen er en større, gravet Fordybning, maaske Stedet for et andet Kammer. - Dyssens sydøstre Halvdel er i det hele velbevaret, det øvrige ikke lidet medtaget.
- 1952
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 117 x 8 m. 1,25 m. høj. Nær SØ-enden kammer af 2 bæresten i hver langside og 1 i hver ende, samt dæksten. Randsten NØ 29, SØ 1, SV 32. Lavning nær østenden, lille indhak fra N ved kamret. Lyng og græs i ager.
- 1959
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
- 2015
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
