Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
26298
Sted- og lokalitetsnummer
010408-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 2,0 x 7 x 19 m orienteret NØ-SV. 10 randsten bevaret. Omtrent i midten ses et 3 x 2 m stort og 1,5 m dybt hul, i hvilket der ses 3 sten, 2 i SV-siden og 1 i SØ-siden. Der er store kilemærker i den største af stenene. Stort hul ved randstenene i SV. Helt i NØ-enden, indenfor randstenene, et 6 x 4 x 1,5 m stort hul, hvori der ses mange sten – bl.a. dyssens gavlsten, som er væltet derned. Hele dyssen noget hullet og forgravet. Delvis græsklædt og delvis helt dækket af ørnebregner. En del selv­såning. I lysning i skoven.

Undersøgelseshistorie

1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMeget ødelagt Langdysse, orienteret i NØ-SV, 19 m l., 7 m br., 2 m h., en halv Snes Randsten bevaret, deraf de 5 paa Plads. Rester af 2 Kamre, hvoraf det n.ø.-lige er helt bortgravet.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTokamret Langdysse, 19 m lang, 7 m bred, Jordhøjningen 2 m høj, Retn. SV.-NØ. 17 Randsten bevarede, deraf de 5 staaende paa Plads. De største Randsten, der ligger ved den nordøstlige Ende er 2,25 m lange. 7 m fra Dyssens sydvestlige Ende findes i et Hul resterne af et Kammer, der har været orienteret i Retn. NV. -SØ. Tilbage af Kamret er den sydvestlige Bæresten, 1,40 m lang 1,30 m høj. Mod SØ. en noget lavere Sten, mulig en Tærskelsten. En del spredte Sten i Hullet, hvor den øvrige Del af Kamret har staaet. Overliggeren er borte og Kamret ligger så langt nede i Højningen, at denne må have gået op omkring den oprindelige overligger. Den nordøstlige Del af Dyssen er helt bortgravet og bestaar af et stort Hul, hvori en af de nordøstlige Randsten er nedvæltet. Hullet spænder over hele Dyssens Bredde og 8 m af dens Længde. I dette Hul, c. 4,50 m fra den nordøstlige Ende, findes nogle skæve Sten, sikkert Resterne af et Kammer.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links