Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
252931
Sted- og lokalitetsnummer
010408-26
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Meget ødelagt langdysse, orienteret i ØNØ-VSV, ca. 16 m lang, ca. 10,5 m bred, enkelte randsten bevaret. Ca. 7 m fra den vest- sydvestlige ende et hul, hvori kamret har stået, med orientering SSØ-NNV. Tæt bevokset med unge bøge.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI den nordøstlige Deel af Klosterriis Hegn findes et fritstaaende Kammer [sb.24] og en Langdysse [sb.26]. Langdyssen er meget ødelagt. Den er 50 1/2 Fod lang fra ØstNordøst til Vest-Sydvest og over Midten 33 Fod bred. Ved den øst-nordøstlige Ende staae endnu 3 Randstene, hvoraf den største er 3 1/6 Fod høi. I den modsatte Ende staae endnu 6 Randstene. 22 Fod fra den vest-sydvestlige Ende er der gravet et Hul, hvori Kamret har staaet i Retning Syd-Sydøst til NordNordvest, den syd-sydøstlige Sidesteen staar endnu og er 4 1/2 Fod lang. - Dyssen er opført paa en lille Høi.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMeget ødelagt Langdysse, orienteret i ØNØ-VSV, ca. 16 m l., ca. 10,5 m br., enkelte Randsten bevaret. Ca. 7 m fra den v.s.v.-lige Ende et Hul, hvori Kamret har staaet, med Orientering SSØ-NNV. Tæt bevokset med unge Bøge.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links