Langhøj i VNV-ØSØ, "Kohøj" 41 x 20 m, 1,50 (fra S) - 2,20 m (fra N) høj; ryggens længde 20 m. Flade sænkninger i ryg- gen langs N-siden, V-enden lidt indsunken lige neden for ryggen. Flad sænkning lidt over foden sydligt i Ø-enden diam. 3 m. Flad sænkning lidt over foden østligt i N-siden, diam. 2 m. Hul midt på N-siden nær V-enden 6 m (Ø-V) x 1,50 m, 0,30 m dybt, heri ses to brudstykker af en stor kløvet sten. Flad sænkning tæt vest herfor, lidt højere oppe mod ryggen, diam. 3-4 m. Hul v. fod i S-siden nær V-enden 7 m (Ø-V) x 1,20 m, 0,25 m dybt. Hul i S-siden SØ for ryggens Ø-ende, diam. ca. 2 m, ca. 0,25 dybt. Alt i alt ret vel- bevaret. Græsklædt, bevokset med bøg, i skov.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
