Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431035
Sted- og lokalitetsnummer
220105-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, "Kongestolen", 1,50 m høj mod V, 1 m høj mod Ø. 25 m lang i Ø-V, ca. 8 m bred. V-enden afgravet med 1,50 m stejl brink. 3 m fra Ø-enden et kammer 1,65 m langt i N-S, 0,50 m bredt, sat af 4 lige høje bæresten. Ingen dæksten. 4 m fra den afgravede V-ende et kammer, 1,70 m langt i Ø-V, 0,65 m bredt, sat af 2 sten i hver langside og 1 for hver af enderne, alle stenene lige høje. Ingen dæksten. Græsklædt.

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj i Dyrehaven, bevoxet med høj Bøg. 1.25-1.50 m. høj, 26- 28 m. lang i Ø-V, ca. 10 m. bred. Faa m. fra Østenden ses de mosgroede Oversider af 3 i Firkant sammenstillede, større Sten (af den 4. Sten, Sydstenen, ses kun ø. Ende), som danner et Kammer, der, som det synes, er uforstyrret, dog saaledes, at Dæksten mangler. Dette Østkammer er, indv. maalt, ca. 1.40 m. langt i N-S, ca. 0.50 m. bredt, fuldstændig jordfyldt og næsten usynligt. - Faa m. fra Vestenden ses Oversiden af et andet Kammer, Vestkamret, som har Længderetning Ø-V og er sat af 6 Sten, 2 i hver Langside og 1 for hver Ende, det er, indv. maalt, ca. 1.65 m. langt, ca. 0.65 m. bredt, ogsaa dette helt jordfyldt og, som det synes, urørt, Dæksten mangler, den nordre Langsides 2 Sten er helt blottede, de andre Sten næsten skjult. - Højen har i v. Ende en mindre Afgravning, men er ellers urørt. Randsten ses ikke. - Egnet til Undersøgelse. - Fotografier Pl. VII. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse "Kongestolen", 1.50 m høj mod vest, 1 m høj mod øst, 25 m lang i ø-v, ca. 8 m bred. Vestenden afgravet med 1.50 m stejl brink. 3 m fra østenden et kammer 1.65 m langt i n-s, 0.50 m bredt, sat af 4 lige høje bæresten. Ingen dæksten. 4 m fra den afgravede vestende et kammer, 1.70 m langt i ø-v, 0.65 m bredt, sat af 2 sten i hver langside og 1 for hver af enderne, alle sten lige høje. Ingen dæksten. Græsklædt.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Kongestolen". Som beskrevet. Stednavnet skal højst sandsynligt flyttes over fra afd. 123 til langdyssen. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
1990
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
1992
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1992
Museal grafisk eller digital dokumentation - Uspecificeret institution
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet, afskåret mod vest af skovvej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links