Langhøj, mv., Kongsted

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 27/8 1896, gdr. Jens Peter Christensen. Dipl. Afmærkn.: MS 1911. løjtnant L. Lassen. Langdysse 47 x 6,5 m, ca. 1 m høj. Kammer af 3 bæresten og dæksten, hvoraf et stykke bortsprængt. Randsten: S 18, N 14, Ø 1. En del marksten fyldt på og danner på store stræknin- ger et helt gærde udenfor randstenene. Kratbevokset.

Undersøgelseshistorie

1896: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, bevoxet med Ege og Kratbuske, Retning ØNØ-VSV, c. 47 M. lang, 6 1/2 M. bred. Jordhøjningen indtil 1 M. høj, noget forstryrret, i ældre Tid afgravet ved begge Ender, ved den sydlige Side findes i Nærheden af Gravkamret en Nedgravning, udfyldt med Sten fra den omgivende Mark eller fra Fylden. Af Randstene ses: mod V. 1 falden, mod Syd 13 staaende, 9 faldne, mod Øst 1 falden, mod Nord 11 staaende, 12 faldne, flere ere mulig skjulte under Krattet og under Sænkesten, der ere ophobede langs Nordsiden og ved begge Ender. - 29 M. fra Langdyssens vestlige Ende et firsidet Kammer, dannet af tre Bærestene, der hæve sig ubetydeligt (indtil c. 1/3 M.) op over den omgivende Fyld, og en Overligger. Kamrets Retning ØNØ-VSV, indvendig Længde 1.80 M., Bredde mod Ø 0.75 M., mod V 0.40 M., for dets vestlige Ende ses ingen Sten. Fylden er i Kamrets Østende bortgravet til en Dybde af c. 1 M., i Vestenden er Afstanden fra Fyldens Overflade til Overliggerens Underside 0.50 M. Af Overliggeren er den nordlige Side i ældre Tid afflækket og bortført, den tilbageværende Del er derefter flækket i to Stykker, af hvilke det vestlige, der er 1.75 M. langt, 1.20 M. bredt, 0.55 M. tykt, endnu hviler i oprindeligt Leje, medens det østlige er nedvæltet. - Fredlyst ved Deklaration udstedt d. 3 August 1896 i Henhold til en Reservation i Skødet, hvorved Ejendommen solgtes fra Sorø Akademi. (Jfr. Indberetning af 28/12 1808 fra Pastor Jens Baggesen: Kongsted Nr. 1). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 47 x 6 1/2 m, ca. 1 m høj. Kammer af 3 Bæresten og Dæksten, hvoraf et stykke bortsprængt. Randsten: S. 28, N. 14, Ø. 1. En del Marksten fyldt paa og danner paa store Strækninger et Gærde udenfor Randstenene. Kratbevokset.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse, mål ca 1x50x9 m (sten 47x6,5 m) i SV-NØ'lig, til Ø-V'lig retn. Omtrent 1/3 fra Ø-enden er et kammer aflangt i Ø-V'lig retning med 1 bæresten N, 1 S, 1 kort Ø og åbning mod V, 1 dæksten på V-enden, revnet, afvæltet fra Ø. Indre mål ca 1,7x0,7 m med 1 lidt trekantet grundplan. Dækstenen rager ca 0,8 m op over højen. På dyssen ligger mange marksten, visse steder helt tildækket (fleste af gammel dato) og meget kvas og afskårne grene, hvad der hindrede nærmere iagttagelse og tælling af randsten. Højen ser intakt ud. Ingen synlig fredningssten. Dyssen ligger meget højt i terræn ved skråning ned mod VNV, omtrent 300 m fra landevej. Jeg talte med forvalter, der lovede at fjerne grene og kvas, brænde det af på marken (ikke på højen) - og ikke lægge flere sten på højen fremover. Kunne ved pleje blive ***. Ejer: . ** Seværdighedsforklaring ** Stor langdysse, højt i terræn, nu ret dækket af kvas/grene og marksten. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks