Langhøj, mv., Kragedysse

Original fredningstekst

Tingl.: 28/6 1888. Skænket til fredning af gdr. Jens Thomas Nielsen Afmærkn.: MS. 1888 Langdysse, "Kragedysse", 28 x 9 m. 2 m høj. 2 kamre, hvoraf 4 lige høje bæresten og 1 dæksten. Randsten: N. 17 (2 v.), S. 15 (5 v.). Begge ender af kamret afskåret, men understøt- tede af sten.

Undersøgelseshistorie

1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen fredede Langdysse med to Kamre. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Kragedysse", 28 x 9 m., 2 m. høj, 2 Kamre, hver med 4 lige høje Bæresten og 1 Dæksten. Randsten: N. 17 (2 væltede), S. 15 (5 væltede). Begge Ender afskaaret, men understøttede af Sten.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Kragedysse". 3,5 x 28,0 x 14,0 m. Langdysse, mål ca. 3 x 28 x 14 m. i VSV-ØNØ-lig retning. Afstand mellem randsten (inkl.) er 9 m., de sidder noget over højfod. Der er 2 kamre, et mod V og et mod Ø. Det V-lige består af et aflangt, smalt kammer i højens retning med 2 lange sten mod S og N og 1 kort i hver ende. Indre mål er ca. 1,6 x 0,6 m. Dækstenen er skubbet lidt til side mod S, en stor hyld vokser i kammeret. Det Ø-lige kammer har samme form og størrelse og er ca. 0,8 m. dybt. Dæksten hviler på 1 sek.(?) mindre sten, så kammeret er synligt. Kamrene er lidt forsænkede i forhold til højens topflade ved siderne. Stenene rager ca. 1 m. op over graven, kun 0,5 m. over højens største højde. Der ses 15 randsten mod N (skulle være 17 - muligvis tilgroede, ser intakt ud) og 15 mod S, enkelte er væltede. Dyssens V-side er støttet af sten - der er en mindre lavning på dette sted (ældre grusgravning?), der ses ikke sten mod Ø - kan være tilgroede. Foruden fredningsstenen på midten af højen er der en tilsvarende granitsten i V-enden, hvori er indhugget: ITN 1873 (daværende ejer). Dyssen ligger ca. 10 m. fra landevejen ret højt i terrænet ved kanten af en skråning ned mod V-NV. Kunne ved pleje blive endnu flottere. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret, stor langdysse. Højt i terræn, nær landevej, vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks