Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342410
Sted- og lokalitetsnummer
040112-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse NV-SØ 1,8 x 12 m. En del vist bortgravet mod SØ. Randsten: NV 4, SV 4, NØ 6. Kammer NØ-SV dannet af 2 sten i hver side og 1 endesten mod NØ samt 1 tærskelsten mod SV. Over kamret en stor overligger revnet i 2 stykker. Græsklædt med buske. I ager.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, NV.-Sø., nu ca. 1.8 x 12 m., en Del vist bortgravet mod SØ. Randsten: NV. 4, SV. 5, NØ. 6. kammer NØ.-SV. dannet af 2 Sten i hver Side og 1 Endesten mod NØ., samt 1 Tærskelsten mod SV. Over Kamret en stor Overligger revnet i 2 Stykker. Græsklædt med Buske. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,8 x 12 x 12 m. Højen måler ca. 1,8 x 12 x 12 m i NV-SØ'lig retning. Randsten mod NV 4, SV 5, NØ 6, SØ 0, hvor der er et "stengærde", sikkert anlagt i f.m. ældre afgravning i denne side ind mod staldbygning, afstand ca. 5 m. Omtrent 1/3 fra nuværende S-ende (tidligere i midten ?) et aflangt kammer med 2 sten i langsiderne, 1 mod NØ, retning som højen, mål ca. 1,6 x 1 m, 1 tærskelsten mod SV, kamret dækket af revnet overligger i 2 stykker, rager ca. 1 m op over højen. Der er en mødding 20 m mod SV-V. Ved højfod ligger en dynge brunkul og kvas, ejer lovede at flytte det (skal i brændefyr). Ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumVelholdt og pæn langdysse.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links