oversigt, set fra øst
.
træer trykker på randsten i SV
.
væltet/flækket randsten mod syd
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302629
Sted- og lokalitetsnummer
010202-128
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 26/8 1890. (Geheimekonferentsraad Baron C. Bille Brahe til Svanholm) MS(1890) Langdysse, "Ladagerdys", 22 m l, 7,5 m br. Randsten: Mod NV 11, SØ 9, NØ 2, SV 2. Kammer af 4 sidesten, ingen dæksten. Græsklædt med træer i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå en højtliggende del af marken øst for vejen mellem Venslev og Ferslev, men dog ved siden af det højest liggende punkt findes en, på gravkammeret nær, ret vel bevaret langdysse "Ladager dys" kaldet. Den ligger i retningen ø.n.ø.-v.s.v. og er 70' l. 20'9" br.- 16' fra den ø.n.ø. enden ligger et gravkammer, hvis dæksten i mands minde har manglet. Det er af aflang firkantet grundform og ligger i samme retning som selve langdyssen. Gravkammeret er som sædvanlig bygget af tvende lange indvendig flade sidestene og tvende mindre endestene af samme beskaffenhed. Den ø.n.ø. af disse hælder indad, hvorfor længdeangivelsen 6'7" kun er tilnærmelsesvis sikker, bredden er 3'10" højden 4'. - Af randstenene ses på n.n.ø. side 10 høje, opad spidse stene rage frem over jorden. Mellem den 2den og 3dje randsten fra ø.n.ø., der stå noget fra hinanden ses ingen over jorden, men afgravning af fylden bag randstenene, viser en mindre sten, der ej rager frem over jorden, stående her. Et lignende mellemrum viser sig imellem den 4de og 5de samt den 6de og 7de på denne side, men da der dernæst følger fire i række, er der ikke noget symmetrisk forhold tilstæde, som kan lede tanken hen på en bestemt fulgt plan. På ssv. side ses 9 randstene, de 8 uden afbrydelse i række fra ø.n.ø., de manglende synes bortførte. Af endestenene, der ikke udmærke sig særlig ved deres størrelse, er mod ø.n.ø. 2 eller 3 (den yderste sidesten på s.s.v. side er måske en omvæltet endesten) tilbage. Der synes ej at være plads til flere end 3, af disse har den midterste været den højeste. Mod v.s.v. er 1 eller 2 tilbage, såfremt en meget lavere foroven flad sten, der står på den midterstes plads er at betragte som endesten. Da gården er fæstegård under Svanholm gods, vil denne dysse blive fredet for fremtiden i sin nuværende tilstand. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Ladagerdys". 22 m l., 7,5 m br. Randsten: mod NV 11, SØ 9, NØ 2, SV 2. Kammer af 4 Sidesten, ingen Dæksten. Græsklædt med Træer i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKammeret rektangulært, langsliggende, af 3 bæresten og en indvæltet tærskelsten i NØ. Flere randsten er væltet ud af rækken eller skubbet inden for denne af trærødder. Tæt bevokset med gamle tjørne og syrener, bl.a. en i kammeret. Bunden halvt græsklædt, halvt nøgen. Meget kvas overalt. Markstensdepoter langs alle sider. Mål: 0,5x22x8 m. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig i foreliggende udgave. Sanering for skæmmende bevoksning og opretning af væltede randsten ønskeligt. Ikke offentligt tilgængelig, men fuldt synlig fra offentlig vej i vest. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links